|
Fra nye vinkler (1999)
Michael Wincklers debut solo plade hedder "Fra nye vinkler". Pladen består af 14 numre i en slags country
inspireret pop stil. Man har forsøgt at forestille sig, hvordan Gustav
Winckler ville
have lydt i dag, men pladen bæger dog i lige så høj grad Michaels personlige
præg. Han har skrevet teksterne til 9 af de 14 sange. Endnu et af sin fars talenter,
som han
tilsyneladende har arvet. Enkelte numre lyder dog som om, de er mere
inspireret af Teddy Edelmann end Gustav Winckler. F.eks. ”Skru’ lige ned
for blusset”. Det er sandsynligvis Calle Sand, der har produceret pladen,
hvis præg skinner igennem. Han stod bag Teddy Edelmanns kæmpe hit om
"Himmelhunden". Det er jo også meget naturligt, når man laver dansk country musik, at lade sig inspirere
af Teddy – dansk countrys grand ol´ man. Country præget understreges af at pladen er optaget delvis i
Nashville, Tennessee med vaske ægte country musikere. Er Michael Winckler så en ny Gustav Winckler? Det er jo op til den enkelte at afgøre, men jeg tror
egentlig slet ikke, at det er det han ønsker at være. Havde det være tilfældet,
havde det været lettere for ham bare at indsynge nye versioner af Gustavs
gamle succeser, og så rejse land og rige rundt og skabe fest og glæde med
gammel nostalgi (I ordets bedste forstand). Det havde også været fint nok,
og ville utvivlsomt have været en stor succes, men Michael vil mere end det.
Han har selv noget på hjertet, som han vil af med. Han har sin egen stil, som
ganske vist er inspireret af hans far, men dog helt hans egen. Han virker
ikke, som om han er en nær så glad og optimistisk mand, som sin far, men
snarer en almindelig dansk mand af i dag, der har haft sine op og ned turer
- og det er det, denne plade på smukkeste vis handler om. Man kan, med en smule fantasi, se en fortløbende historie
i de 14 sange, om denne nutids mands forhold til en kvinde, som han møder i det
første nummer og efter diverse genvordigheder, sidder han ladt alene tilbage og
drømmer om hende i det meget smukke afslutnings nummer. Undervejs har han dog også glade stunder,
hvor det går rigtig godt, og der er her Gustavs inspiration for alvor kommer
ind i billede. Sangen ”Solen, månen og stjernerne” er en glad sang i den
gamle stil, og der er da også den, man med stor succes har prøvet på Dansk
toppen. Det er en gammel melodi som Gustav og Thøger Olsen skrev i 1960. Den blev med
succes solgt til udlandet under titlen ”Girls of Copenhagen”, men blev
underligt nok aldrig indspillet med dansk tekst. Det er der nu rådet bod på. Det
var Inge Winckler, der fandt den ude på Wincklers musikforlag, og forslog
Michael at indspille den. Det gjorde han heldigvis. Det er hans børn der
synger kor, så det kan man da kalde et familie foretagende. Den røg direkte ind på nummer 5 på Dansk
Toppen, og
mens vi alle sammen holdt vejret, sneg den sig lige så langsomt op på 1
pladsen! Allerede få uger efter den var kommet ind på
Dansk
Toppen, var jeg til et sølvbryllup, og der var den til min store forbavselse,
allerede en del af sølvbryllups musikanternes repertoire. Det må da være
tegn på, at det er et rigtigt Dansk Top hit! Der er en anden sang på pladen, der også har
forbindelse til Gustav Winckler. Da de skulle finde sange til pladen, har Calle Sand
og Michael Winckler bl.a. set på Gustavs omfattende pladesamling, og opdaget at han
havde markeret ”Don’t forbid me”, på en af hans plader med Pat Boone. Han
fik den som bekendt aldrig indspillet, men det er der også blevet rådet bod på
nu. I den nye danske oversættelse, er den blevet til ”Du forlod mig”. Den har
de indspillet i ægte Gustav Winckler crooner stil, og det er selvsagt her
Michael lyder mest som sin far, og det er da også en af logens favoritter fra
pladen. Michael mestre til fulde denne karakteristiske Gustav Winckler/Bing
Crosby crooner bas frasering. Andre favoritter er den muntre ”Du har noget
der dur”, og de mere følsomme ”Når du er gået hjem”, ”Kærlighed i mig til
dig”, og ”Søde drømme”. Alt i alt en imponerende debutplade, som vi kan
anbefale. De der kun har hørt ”Solen , månen og stjernerne”, og så tror de
ved alt om hvordan den CD er, kan nok vente sig en overraskede eller to. Med den succes ”Fra nye vinkler”, har fået ser vi med spændt forventning frem til Michaels næste udgivelse, og logen håber fortsat på, at kunne være heldige nok til at få oplevet Michael live. Han må kunne lave et fint show, når han kombinere sin egne sange med nogle af Gustavs evergreens, som de fleste rigtigt kan synge med på. Winckler synger Winckler (2000)
Så er Michael Wincklers anden CD på gaden, og den
hedder ”Winckler synger Winckler”, med undertitlen ”Der er intet
der kan få mig til at glemme dig” - og som sådan, er den jo ment som en mindeplade tilegnet Gustav
Winckler. Men der ligger utvivlsomt også mere kommercielle
tanker bag. Folk der har set Michael spille live for bare nogle få år
tilbage, fortæller, at han kun modvilligt spillede sin fars gamle succeser. Han
har naturligvis været nervøs for at komme til totalt at stå i skyggen af
sin berømte far, og dette bar hans første solo plade også præg af. Godt
nok lyder han lidt som Gustav, og nogle få sange fra debutpladen var i
stil med Gustavs de gamle, men hovedparten af pladen var meget personlig og
i Michaels helt egen stil - og i de fleste tilfælde var det hans egen
tekster. En udtagelse var ”Solen, månen, og stjernerne”, som var en glad
melodi Gustav har skrevet, men aldrig selv indspillet. Det var netop den
sang Michael toppede Dansk Toppen med. Med alligevel syndes jeg roligt man
kan sige, at den første plade til fulde viste, at Michael Winckler kan selv. Om det er dette der
har befriet ham nok fra Gustavs
skygge, eller folks stadig plagen for at høre de gamle gyldne succeser, der
har fået Michael til, nu at gå med til at indspille en hel plade med gamle
Gustav sange, kan man jo kun gætte på. Men man må sige det er hel hjertet
gjort. Han har udvalgt en samling af hans egen favorit Gustav sange – hits
og mindre kendte – men de fleste af dem gode bud på, at være iblandt Gustavs bedste.
Selvfølgelig er der nogle favoritter man spørg sig selv om, hvorfor de ikke
kom med – men der er jo også så mange at vælge imellem, og grænser for hvad
der kan være på en CD. Michael går endda så langt, som til at synge flere
duetter med sin afdøde far, med fare for at folk siger – nej Gustav var nu
alligevel bedre. På den anden side er det nok noget han har hørt før, og
ville høre under alle omstændigheder. Han lader da heller ikke til, at prøve
at lægge skjul på dette. Som han selv har sagt i et interview, er folk jo
godt klar over, at det er ham der synger og ikke Gustav, ”…og jeg påstår
ikke jeg kan lave det lige så godt som ham – det er der vist ikke nogen der
kan. Foreløbig kan jeg ikke se nogen der har det format, heller ikke mig
selv”. Nej, det er ingen skam for Michael, at heller ikke han, helt kan
fremføre sangene som Gustav kunne. Men han gør da et hæderligt forsøg, og
kommer nok så tæt på, som det er muligt. Nogen af sangene er holdt i den
gamle stil, og lyder virkeligt meget som Gustav, andre har de valgt at
nyfortolke. De har gjort sangene lidt mere nutidige, samtidig med at de har
holdt fast i ånden fra den gang. Michael er nok den første i Danmark, der ved
hjælp af optageteknik synger duet med en afdød sanger, men i udlandet har
man jo flere eksempler. Bedst kendt selvfølgelig Natalie Cole’s duet med
hendes far på ”Unforgettable”(1993), men også f.eks. Tony Bennett har sunget
duet med Billie Holiday, på hans hyldest CD til hende ”Bennett on
Holiday”(1997). Den nye Michael Winckler plade starter med ”Lidt go’
musik” - en af Gustavs populæreste og mest optimistiske sange. Den siger i
virkeligheden meget om Gustavs personlighed. Her synger Michael duet med Gustav
selv og Bjørn Tidmand! Det er en glad, lidt jazzpræget version, a la TV duetten
mellem Tidmand og Gustav fra 1970’erne. En levende og glad start. Derefter går vi over i den første duet med Tina Siel.
Det er Thøger Olesens oversættelse af country klassikeren ”Jackson”, som
bl.a. blev indspillet så fremragende af Lee Hazlewood og Nancy Sinatra.
Gustav indspillede den to gange. Første gang i 1967 sammen med Sys Gregers.
Dengang hed den ”Langå”. Men da han genindspillede den med Anniqa i 1977, var
den blevet til ”Århus”. Det er jo nok en by som flere kender. Michaels
version bruger også Århus, som byen han vil stikke af til, for at fører sig
frem. Det er stadig en god og livlig sang, og da Gustavs version ikke er så
kendt, er dette et godt bud på, en ny dansk top træffer for Michael – og Tina Siel, som også er et navn på Dansk Toppen. Dernæst kommer ”Gem et lille smil til det bli’r
gråvejr”. Utvivlsomt også en af Gustavs virkelige perler, og måske hans mest
kendte og bedst huskede sang. Med en dejlig tekst af Gustav selv. Michael
synger den pænt, i stil med Gustavs klassiske version, og Gustav får også
her lov til at synge et vers selv. ”Bag en lukket dør” fra Gustavs fremragende country album ”Tiden går”, er også en af Gustavs virkelige
perler. Dog ikke nær så kendt som den forrige. Det er igen Gustav selv, der
har oversat sangen fra den fremragende Charlie Richs kæmpe hit fra 1973.
Michaels version er også her helt tro mod Gustavs klassiker, og det er
bestemt en god version. Jeg kan dog ikke forstå, hvorfor de spiller den
berømte klaver intro på keyboard. Piano er måske blevet for gammeldags? ”På et tæppe nær ved stranden” er også en dejlig tekst skrevet af Gustav. Men denne har han aldrig selv indspillet - så vidt jeg ved. Gustav skrev jo mange tekster til andre kunstnere, og denne blev i sin tid indspillet af Anniqa. Et godt country præget nummer. Lidt i John Mogensen stil. En side gevinst ved denne CD, er at den sætter fokus på sangskriveren Gustav Winckler. 9 ud af CD’ens 15 sange har Gustav været med til at skrive. Som alt hvad Gustav lavede, blev han aldrig rigtig anerkendt for det i den grad han fortjente – men han kunne da glæde sig over, stor succes med de sange han skrev. Og han skrev flittigt. Se evt. vores hjemmeside vedr. de sange og melodier Gustav skrev under diverse navne. Hvis nogen af Gustavs indspilninger skulle være mere
kendt end ”Gem et lille smil”, kunne ”Skibet skal sejle i nat” være et godt
bud. Det var som bekendt, den sang Gustav vandt Melodi Grand Prix med i 1957
sammen med Birthe Wilke. Michael synger her igen duet med Tina Siel, og de
slipper godt fra det. Det er jo en smuk melodi, og den har fået en lidt mere
nutidig lyd. Her er det ikke det store gammeldags orkester
arrangement. Men en behageligt intim guitar præget version. Det gør den lidt
lettere. ”Der er intet der kan få mig til at glemme dig” er også
en sand Gustav perle. Han skrev den oprindelig til Anniqa, hvis version er
at finde på side 1 af Gustavs single med ”Gem et lille smil”. Senere
indspillede Gustav den dog selv til LP’en ”Gem et lille smil”. Michaels
version ligger sig også her tæt op af Gustavs. Måske er det et musikspor med
Gustav de har brugt? I hvert fald nynner Gustav med på mellemspillet. I
Gustavs version er det naturligvis en kvinde der har forladt ham, som han ikke
kan glemme. Men sunget af Michael, har titlen selvfølgelig fået en anden
betydning. Her er det hans far han synger om, og teksten er da også ændret
lidt hist og her, så den omhandler Michaels savn og erindringer om Gustav.
Dette kunne godt have gået hen og være blevet lidt for meget, og lidt søgt,
men det syndes jeg bestemt ikke det er blevet. Hyldesten er holdt i en munter
tone og med ægte Wincklersk glimt i øjet, uden at der dog er tvivl om, at han
mener det oprigtigt. Michael synger den godt, og virker her mere entusiastisk
end ofte, og lyder som om, han har glade minder om sin far. ”Gæstebogen” er et rigtigt
Dansk Top produkt, som da
også er lavet til det formål i sin tid. Musikken er af Svend Ludvig, og teksten af
Gustav. Den er så typisk Dansk Top, at det halve snildt kunne være nok, hvis
ikke Gustav i sin tid fremførte den så troværdigt. I Michaels version, har
man moderniseret arrangementet og peppet den lidt op. Det er ingen skade
til. Teksten er endnu et eksempel på Gustavs positive livsfilosofi, som går
igen i så mange af hans tekster. ”Du har en ven” er
en sand klassiker, som alle kender
og holder af på engelsk - You got a friend. Men Gustav har altså også givet den en dansk tekst,
som oprindeligt blev indspillet af bl.a. Country Palle. Daimi lavede en god
version i 1995. Gustav selv sang kun et uddrag af den på hans jubilæums
party plade. Men her får vi den altså i en rigtig Winckler indspilning, og
den er jo smuk. ”Minderne er skabt af dig” er også fra Gustavs ”Gem et
lille smil” LP. Det er lige som ”Gem et lille smil”, en fordanskning af et
Dean Martin hit. Her er arrangementet også tæt op af Gustavs. Gustav synger
også duet med Michael her. Igen kunne man fristes til at sige, at sangens
titel har fået en dobbelt betydning. ”Spørg blot din mor” er til gengæld skrevet af Jørgen
Winckler - under navnet Jack Barry. Teksten er ok, men det har nu aldrig
været en af mine favoritter. Mor sange har lige som blomstersange let ved
at blive sådan lidt….! Her er der tale om en totalt nyfortolkning. Den
vel rigeligt søde melodi, til den søde tekst, er virkelig blevet peppet op. Så
måske skulle man tage den sang op til fornyede overvejelser. Her lyder den i
hvert fald helt tilforladeligt. Den anden side af singlen med ”Spørg blot din mor”, var
en af Gustavs virkelige klassikere ”Jeg vil vente ved telefonen”. Her vælger
Michael igen at følge Gustavs originalversion. Jeg bryder mig dog ikke så meget
om, hvad det end er, der lyder som en harmonika på indspilningen. ”En har mit hjerte” er en af Gustavs oversete perler.
Han skrev den i starten af 60’erne sammen med Thøger Olsen. En dejlig
countrypræget popsang. ”Ingen bryder livets cirkel” er til gengæld vaske ægte
country musik. Gustav skrev den meget smukke danske tekst, og indspillede den
gældende version til hans LP ”Tiden går”. Flere har indspillet den siden, og
Michaels version er bestemt heller ikke dårligt. Musikken er igen – klart
nok - lidt mere nutidig. Den sidste perle på pladen er endnu en duet mellem
Gustav og Michael. Det er ”White Christmas” fra Gustavs mesterlige juleplade fra 1978, som underligt nok hed ”Hvid jul”, selvom Gustav havde
insisteret på, at synge netop denne sang på engelsk - til minde om hans afdøde
forbillede Bing Crosby. Michael har dog ikke noget imod at synge den på
dansk, så her får vi den altså både på dansk og originalsprog. Og der er jo
ikke så længe til jul nu, så måske har vi et rigtigt julehit her. Jeg
syndes i hvert fald det er en dejlig stemningsfuld version. "Winckler synger
Winckler" er en behagelig plade, som
nok skal glæde mange rundt om i de danske hjem - og så må pladen også være et godt
træk for Michaels karriere. Den er nok noget lettere tilgængelig for det
brede publikum, end ”Fra nye vinkler”. Man må gå ud fra, at den nye plade tiltrækker større opmærksomhed til Michael, og hjælper med
til at få
slået hans navn fast for alvor. Det må gøre det endnu lettere for ham, når
han skal have jobs, og næste gang han skal udgive en ny plade. Til den tid
vil han sandsynligvis være mere kendt – men forventningerne vil
naturligvis også være store, til hvad de finder på næste gang. De gamle Dansk Top sange er jo utroligt populære i denne tid – ikke mindst blandt de unge mennesker, der synes, at Johnny Reimar, Teddy Edelmann m.fl. er kult. Havde Gustav levet nu, ville han med garanti også have været kult – vildt kult. Lad os håbe, at Michael kan få lidt af den succes, der ville have tilsmilet Gustav, hvis han havde været her – han er tros alt den nærmeste til det, og har ærligt fortjent det. Brosangen (Single 2004)Det skulle nu være ganske vist "Brosangen" er ude på en cd i forbindelse med Sallingsundbroens jubilæum. Vi har fået følgende øjenvidne beretning fra festlighederne i sidste weekend: "At Michael Winckler er i topform, fik publikum i allerhøjeste grad bevis for, da han leverede et brag af en koncert i ”Kassehuset” ,Glyngøre den 6/8-2004. Frisk og veloplagt lancerede han et nyt singleudspil, ”Brosangen”, som er en rigtig ørehænger. Michael har helt tydeligt fundet sig selv det forløbne år, og er blevet 100 pct. dus med sin stemme og sit udtryk. På det nye nummer viser han sig ydermere som en dygtig guitarist, og trykker et par heftige soli af i det rockede arrangement. – Wincklers fanskare kan se frem til at opleve Michael fra ”rette vinkler”, der , endskønt han hedder Gustav til mellemnavn - helt er sig selv. - og uden sammenligning i branchen." "Brosangen" kom bl.a. på 2. pladsen på Fyenstoppen! Friske bananer, sjove dyr – og rim i lange remser....! (2005)
Så er den længe ventede CD med børnesange, hvor Michael Winckler medvirker, kommet på gaden. Den er kommet til at hedde ”Friske bananer, sjove dyr – og rim i lange remser....!”. CD’en indeholder 16 helt nye børnesange. Det er den flittige pladeproducer Calle Sand, der har skrevet de mange tekster, mens musikken er af Lars Andreasen, Lars Bo Jensen, Robert Langkilde og Ole Steenen. De muntre - og af og til mere tænksomme - sange bliver sunget af en række kendte - og mindre kendte - sangere. Ud over Michael Winckler er det Torben Lendager, Lei Moe, Stine Findsen, Teddy Edelmann, Jannie Høeg, Ida Langkilde, og Julie Winckler. Indimellem alle sangene er der nogle helt vanvittige versioner af forskellige gamle børnerim med Bertel Abilgaard. Jeg er sikker på, at børn vil synes de er sjove, og faktisk har jeg lagt mærke til, at børn stadig i vore dage kan en utrolig masse rim uden ad. Man skulle ikke tro, det var noget de gik op i længere, men f.eks. min lille niece kan en utrolig masse rim og remser. Om man så kan få børnene til at tage sangene til sig, og købe pladen er jo noget andet. Jeg ved ikke, hvordan marked er for sådan noget, eller hvad der ellers kendetegner et børnehit - og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der gør en børneplade god. Men de kommer da rundt ved en del emner på CD’en. Nogen ting børn kan kende fra deres hverdag, nogen ting de kan lære lidt af, og så noget der bare er sjov – så sådan må det skulle være. Men man kunne frygte, at det er svært at konkurrer med alle de musikvideoer børnene ser på Tv, og sange der har været med i Børne Melodi Grand Prix, og hvad det alt sammen hedder. Måske er det derfor at sangene er lavet så voksne også vil kunne holde ud at høre på det. En af sangene er da også blevet prøvet på Dansk Toppen i lørdags. Så på den måde, er man nok ude på at remme en ret bred målgruppe. Både rim og en del af sangene er omhyggeligt krydret med diverse lydeffekter, der understreger det der sker. Ser vi på de 3 sange Michael Winckler synger på pladen, så drejer det sig om ”Harlekin og Columbine”, der handler om de velkendte børneforestillinger i Tivoli. Det er en behagelig popsang, med en afslappet Michael - og lidt velklingende slide guitar. ”Snart er det nat” er en mere munter godnatsang med en række sjove rim, som Michael synger med et glimt i øjet. ”Måske i morgen” er sådan set også en godnatsang, men i en helt anden tungsindig stil, og i lige så høj grad en freds sang: ”Måske i morgen bliver alle venner – måske i morgen er al krig forbi”. Den er sunget i bedste Gustav Winckler cronnerstil, og Michael får her luftet basstemmen. Michael optræder afslappet, professionelt og stadigt mere hjemmevandt ved at indspille plader, og man kan kun håbe på, at han snart kan få en ny solo CD klar. Gerne med nogen af hans egen og Calle Sands sange, lige som debuten ”Fra nye vinkler”. En andet glædeligt gensyn er gode gamle Teddy Edelmann, som man vel efterhånden havde opgivet, at høre mere nyt fra. Han synger den morsomme ”Jeg er en pekingeser”, som ser verden fra hundens synsvinkel. Man kunne næsten få den tanke, at det er ”Himmelhunden”, der nu selv er kommet til orde. Teddy synger også ”Lille eller stor”, der er endnu en godnatsang, om det at når det er nat her, er det dag i USA. Noget der også fascinerede mig en del som barn. Lei Moe er vel Danmarks kendteste korsanger, og hun synger også kor her, men ud over dette, synger hun også solo på 3 af sangene, og hun synger jo godt. Det er da også en af dem som hun synger, der er blevet prøvet på Dansk Toppen: ”En maler i Vestergade”. Et andet navn, der ikke kan undgå at springe i øjnene, er Julie Winckler. Og det er ganske vist. Det er Gustav Wincklers barnebarn, og jo altså Michael Wincklers datter, der nu også viser evner inden for sangen. Hun sang kor på Michaels hit ”Solen, månen og stjernerne” i sin tid, men er nu blevet 16 år, og har fået sin egen sang. Hun synger ”Kære far og mor”, som er sådan en sang, enhver forældre ville elske at høre deres børn synge for dem. Julie går på Sankt Annæ Gymnasium (Sangskolen) som også huser Københavns Drengekor, hvor Gustav Winckler også "stod i lære " under Mogens Wøldige. Så det bliver spændende at se, om vi har endnu en Wincklersk hitsanger på vej. Det lyder til der er potentiale. Livet går jo videre (Single 2005)
Både Michael Winckler og Vibe Lauth medvirker på en smuk støtteplade "Livet går jo videre", til fordel for de katastroferamte børn i Asien. Den kan købes forskellige steder eller downloades f.eks. på www.bilka.dk På sangen medvirker også bl.a. Keld og Hilda, Anders Matthesen, Susanne Lana m.fl. Det er Unisef der står for det. Din for altid (Single 2005)
En skøn duet med Vibe Lauth og Michael Winckler er på gaden nu. Det er Vibe Lauth der har skrevet en smuk ny dansk tekst til den gamle Sinatra klassiker "Something stupid", som Frank Sinatra i sin tid havde stor succes med, sammen med datteren Nancy.Michael og Vibe har ramt nogenlunde den samme sofistikerede lyd, som på den gamle plade, og sangmæssigt er de i topform. Nummeret oser af romantik og vellyd, og er som skabt til det musikalske par. Man kan tydeligt høre ærligheden og kærligheden i stemmerne. Hvis man lytter efter, kan man selvfølgelig godt høre, at de ikke har haft et helt violin orkester ligesom Sinatra, men hvem har råd til det i vore dage! Den må bestemt kunne blive en hitter på Dansk Toppen. Man sidder bare tilbage og ønsker, at der var en hel cd med nogle flere sange i denne romantiske stil med Michael og Vibe, der virkelig klæ'r hinanden. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- En hyldest til Gustav Winckler (2005)
Man fornemmer straks at der er tale om et kvalitets produkt, hvor alle sejl er sat ind. Alene det, at der kører TV reklamer for CD'en taler sit tydelige sprog. Dette er et produkt man tror på. Alle sejl er sat ind med "12 af de bedste Gustav Winckler sange sunget af de populæreste danske kunstnere" samt en spændende tekst i hæftet af musik eksperten over dem alle Jørgen de Mylius, plus de enkelte sangeres historier om Gustav. Mylius har ved flere lejligheder udtrykt hvor meget han holder af Gustav og hans musik, og nu har han altså fået lov til, at hylde ham på skrift. Rygtet vil vide, at den oprindelige plan var at lade diverse rockmusikere synge Gustavs sange. Et meget interessant projekt, som nok kunne have givet nogle mere markant anderledes fortolkninger af sangene. Det kunne have være smukt, med en blå stempling af Gustav fra den side. For der er utvivlsomt mange rockmusikere, der også holder af Gustav. Som producer lavede han en del rock. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at en god performer som Anders Blichfeldt kunne swinge på en af de gamle Gustav klassikere. At den idé ikke blev til noget, skyldes nok den store fare for at falde mellem to stole. Rockpublikummet ville måske ikke købe gamle Gustav sange, og Dansk Top publikummet ville måske ikke bryde sig om alt for vilde og alternative versioner af de gamle klassikere? Så man har valgt at køre en mere sikker stil. Man har satset på nogle af Dansk Toppens mest populære og respekterede kunstnere, som her giver nye fortolkninger af arvesølvet, inden for den genre, som de selv til dagligt er med til at føre videre. Nu er jeg jo nok lidt forhånds indtaget, men jeg mener bestemt at et af Cd’ens højdepunkter er Michael Wincklers nye version af Jeg vil vente ved telefonen. Helt sikkert en af Gustavs helt store klassikere, men her i et harmonika drevet arrangement, i et helt andet tempo, og en anderledes rytme. Det er måske nok den sang på pladen, der er mest anderledes end originalen. Michael Winckler har utvivlsomt mere end nogen anden, følt at der virkelig skulle være tale om en nyfortolkning, for at retfærdig gøre denne indspilning. Michael er altid den første til at tilstå, at ingen kan gøre Gustav kunsten efter, men Michael Winckler er vokset meget med opgaven, siden han begyndte at synge country og Dansk Top for ca. 6 år siden. Han har en sikker vokal, og har overskud til virkelig at fortolke ordne. Jeg vil mene, at denne indspilninger er noget af det bedste han endnu har sunget på plade. De sidste års mange live optrædener har givet ham en rutine, som han naturligt nok ikke havde i den spæde start inden for genren. Og så kan han bare det der med at ramme de her imponerende dybe crooner toner, ligesom hans far. Jeg håber snart nogen vil producere den længe ventede opfølger til succesen "Fra nye vinkler", hvor han selv havde skrevet mange af teksterne. Michael synger også med på Den gamle gartners sang med Kirsten Siggaard. Den har også fået et pop løft, som får den til at glide lettere ned i dag. Michael er det naturlige valg til at synge en hyldest til hans far, men ellers har de fortrinsvis satset på de store gamle Dansk Top navne, som alle har kendt og arbejdet sammen med Gustav. Birthe Kjær og Keld Heick er efterhånden højt respekteret af de fleste for deres professionalisme og mange TV optrædener i mange forskellige roller. Hun synger den romantiske Det ved du og det ved jeg og han Minderne er skabt af dig i versioner, der ikke adskiller sig væsentligt fra de originale. Johnny Reimer er på mange måder en yngre version af Gustav. (Selvom han nu er ældre end Gustav nogensinde blev). Han har indspillet mange populære og berygtede sange i årenes løb, og har også, som Gustav, gjort sig positivt bemærket som pladeproducer og talentspejder. Reimer synger en af Gustavs allerbedste sange "Gem et lille smil til det bli'r gråvejr". Et meget naturligt valg, da Reimer allerede har denne sang med på sit repertoire. At der alligevel er tale om en lidt anderledes fortolkning, kommer helt af sig selv, da Reimers sangstil, altid er mere inspireret af Elvis end Bing Crosby. Det er almindeligt kendt, at Elvis var en stor rock'n'roller og popsanger. Nogen har også med et vist held, argumenteret for at Elvis i bund og grund var en countrysanger. Alle tre ting og meget mere er sandt, men man kan tilføje, at han også var en crooner. Ikke mindst i mange af filmene crooner Elvis, den ene romantiske slager efter den anden, og han kunne snildt have sunget "Gem et lille smil" (Everybody loves somebody). Dean Martin var også en af Elvis store forbilleder, når han croonede. Begynder det at gå op i en højere enhed? Når vi snakker om profer inden for dansk musik, er et godt eksempel også Dario, hvis samarbejde med Gustav bl.a. førte til den meget smukke Du lærte mig at elske. På denne CD har Dario ikke gjort det nemt for sig selv. Idet han synger Hvide måge - en af Gustavs mest forhadte og udskældte succeser. Men Dario klare sig forbavsende flot igennem ved at synge den, med en klædelig gnist af ironisk glimt i øjet. Det er som om, han siger ja jeg synger den her sang, der helt klart er for meget, men hvad så? Det er jo ikke meningen, det skal være social realisme, men bare sjov, og vi kan jo alle sammen synge med på den – og er det ikke bare herligt? Bjørn Tidmand er nok den, af de her sangere der har arbejdet tættest og mest sammen med Gustav. Han taler altid meget smukt og hjertevarmt om Gustav, og der er ingen tvivl om, at han savner Gustav meget. Bjørn synger Lille kammerat, og her har vi også fat i en af de her rigtigt sentimentale sange, som kan være svære at have med at gøre, selvom de her har givet den lidt ekstra beat. Den oprindelige amerikanske version blev sunget af Al Jolson i en gammel film, og han kunne være uhæmmet rørstrømsk, når han sang om sin Mammy, eller Sonny boy, og her hans Little Pal. Men Jolson slap som regel godt fra det, da man aldrig var i tvivl om, at han selv var rørt over dette. Ofte sprang tårerne ud af øjnene på ham. Gustav kunne noget af det samme, og jeg indrømmer gerne, at jeg altid har holdt meget af at høre Gustav synge Lille kammerat, og nu også Bjørn Tidmand. At Tidmand har valgt netop denne sang, kan hænge sammen med at Gustav sang den, så rørende i en af de TV shows de to lavede sammen, og hvis vi skal ud der hvor jeg overfortolker på det kraftigste, så kunne Bjørn Tidmand godt være den lille Kammerat, som Gustav sang til, da han måtte her fra, alt for tidligt. Gustav var en slags fader figur for mange af de yngre kunstnere, som han hjalp på vej. Er det ikke skønt, med sådanne overfortolkninger, som kunstnerne sikkert ikke engang har skænket en tanke, men som vi publikummer, pludselig synes kunne være så smukt. En af de mest succesfulde familier i Dansk Toppens historie må utvivlsomt være familien Hansen. Hvem af de to der har haft flest succeser er vist efterhånden et godt spørgsmål. Bjørn "Okay" Hansen synger Lidt go' musik (med en herlig rytme fra noget der lyder lidt som Lillers banjo, men sikkert er en rytmeguitar) og sønnike Johnny "Kandis" Hansen, har lavet en version af Der er intet der kan få mig til at glemme dig. Begge bestemt nogle af Gustavs bedste sange. Johnnys indspilning har et herlig guitar riff i introen, der indleder denne CD på bedste vis. Man hører straks, at der er sat lidt mere beat på de her nye versioner. Johnny Hansen er et naturligt bindeled fra de lidt ældre Dansk Toppere til den nyere generation. Kirsten Siggaard er allerede nævnt. Det er meget naturligt at hun er med, da det er hendes gamle partner Søren Bundgaard, der står for pladens arrangementer sammen med Claus Hassing. Jeg må med skam erkende, at jeg stort set intet kender til Kim Schwartz og Thomas Stenberg, men et er sikkert, de har her chancen for at fortolke nogle af Gustavs allerbedste sange. Stenberg prøver kræfter med den elegante easy swinger Mens vi går hjem gennem byen. Ikke et hit for Gustav, men en af hans bedste indspilninger. Sangen er ikke væsentligt nyfortolket her. Pianoet fra originalen er bevaret, men der er en flot trompet solo. Kim Schwartz har fat i en rigtig country klassiker Bag en lukket dør, Gustavs version af Charlie Richs mega hit Behind closed doors. Og her har vi fat i endnu en af mine yndlings kunstnere. Af en eller anden grund bliver jeg ofte tiltrukket af underkendte og mere eller mindre glemte sangere, som jeg prøver at slå et slag for (så sandt så sandt jeg sidder og skriver på en hjemmeside om Gustav Winckler!). Men Charlie Rich er en anden af de her mega talentfulde kunstnere, som synes fuldstændig glemt, på tros af, at han havde mange fantastiske country hits, og efterlader sig en uovertruffen serie indspilninger inden for genre som country, rock'n'roll, gospel, blues, jazz - og han havde sågar en periode, hvor han var en uovertruffen "white soul stylist"! En fremragende pianist og god komponist! En anden, som jeg slet ikke tør begynde på at snakke om er Bobby Darin - den intelligente crooner, der kunne alt, og kunne det bedre end de fleste. En af de største entertainere nogensinde! På samme måde overset og med et hav af talenter har vi her i Danmark Gustav, som jeg dog føler, at der de senere år, er kommet noget mere respekt omkring. Diverse kunstnere indrømmer nu gerne deres gæld til og glæde over Gustavs musik, og denne hyldest er jo også et skridt i retning af en større anerkendelse af at Gustavs musik i den såkaldt lette genre, var god underholdning - og det er jo ikke så ringe endda. En lidt spøgefuld slutning på Cd’en er Skibet skal sejle i nat i duet mellem Birthe Kjær og Jarl-Friis Mikkelsen! Mange kan måske huske, at de to sang denne sang for nogle år siden, da de var værter i TV ved det danske melodi grand prix - inklusiv det berømte lange inderlige kys. Nu findes det altså også på CD! I sandhed en ny fortolkning. Når alt det er sagt, så er det jo i den sidste ende et utaknemligt job, at skulle synge de sange som Gustav har sunget så uforligneligt. Johnny Reimar siger det meget rigtigt i hæftet: "Man skal være forsigtig med at kalde sig sanger, når man først har hørt Gustav Wincklers stemme". Men de klare det alle fint, og selvom nogen af dem har lidt problemer med rigtigt at få det til at swinge som Gustav kunne (de har ikke lyttet nok til Bing Crosby) så er dette en fin hyldest, som jeg håber, vil blive endnu en rigtig stor ”Gustav” succes. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- Winckler synger Vinther (Single 2006)
Her har Michael Winckler prøvet kræfter, med en lidt mere moderne og rockende stil, end den "dansk top" stil han ellers er kendt for. Hvis man vil gøre sig håb om, at klare sig på dansk toppen i fremtiden, tror jeg ikke det er nogen dårlig idé, at gå lidt i den retning. De "unge på fyre+" i dag, er jo ikke længere dem der i sin tid voksede op med Gustav Winckler og giro 413. De er alle vokset op med rock - og det er er meget vildere. Der er på ingen måde tale om at Michael Winckler har indspillet heavy rock, men specielt "A-siden", "Du sku' ta' at bli'", er unægtelig i en mere funky stil end ellers, og teksten er også lidt mere rå. Noget der faktisk passer Michaels mandige dybe stemme godt. Han synger den meget overbevisende. Det er Poul Vinther, der har skrevet teksten, der virker som grebet ud af manges hverdag. Vinther har også stået for melodien. Han har tilsyneladende også indspillet det meste af musikken. For en gangs skyld, har Michael dog også fået mulighed for, selv at spille guitar på pladen. Det kan han som bekendt godt brillere lidt med - inklusiv el-guitar solo og det hele! Hans autentiske guitarspil, kan dog ikke helt kamuflere, at denne plades akkompagnement, mest består af keyboards og programmering. Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er sådan lidt en unplugged freak, men lige så snart jeg hører så tydelige keyboard strygere m.m - så tænker jeg skrabet budget. Det er temmelig usportsligt af mig, at bringe det på bane, da de utvivlsomt virkeligt har haft et beskedent budget til optagelsen. Men når jeg alligevel gør det, er det fordi det bringer mig frem til en af mine kæpheste: Ofte tror jeg, man bedre ville kunne kamuflere budgettet, ved at indspille med en lille trio af akustiske instrumenter - der er aldrig nogen der råber skrabet budget efter Tony Bennett, når han indspiller med en trio. Når det nu er sagt, så må jeg indrømme, at de udnytter de forhånden værende muligheder til det yderste her, og har fået en ret sej lyd frem, og jeg kan dårligt se "Du sku' ta' at bli", uden de funky "strygere og horn". Så det kan nok ikke laves anderledes, men jeg kan altså ikke helt lade være med, at tænke på, hvordan det mon ville lyde med rigtige horn og strygere - men det er der jo ingen der har råd til i dag. Ellers havde de utvivlsomt gjort det. "B-siden" er ikke helt så sej, det er mere en popsang af den behagelige type. "I mørke farves alle katte grå", beskriver en aften i den indre by. Michael synger igen godt, og spiller noget herligt akustisk guitar. CD'en er et forfriskende pust i en ny retning for Michael Winckler. Man kan købe Cd'en her: www.vmrecords.dk ------------------------------------------------------------------------------------------- Lad os dele (2006)
Der er kommet 2 Cd'er, hvorpå Michael Winckler medvirker sammen med Vibe Lauth, og Niels Bernhart + sidstnævntes orkester. Den første af dem "Lad os dele", er som der står på coveret "dansemusik for voksne". Et meget interessant koncept. De har simpelthen lavet en række indspilninger i de forskellige standartrytmer, som i hvert fald de lidt ældre genrationer, kan danse til. Mange af yngre årgang, vil nok være mere lost. Men med alt det dans, der har været i fjernsynet på det sidste, kan det jo være at standart danse får comeback - også hos de lidt yngre. Når det nu er danse musik, er der naturligt nok en del rytmisk musik på cd'en, der som helhed fremstår meget behageligt swingende. Det er Niels Bernhart, der har skrevet musikken til alle 12 numre, hvoraf de 3 er instrumental indspilninger, mens resten har tekster af rimsmede som Jørn Hjorting, Jørgen De Mylius, Bjarne Lisby, Karen Zubari - og Michael Winckler. Michaels bidrag er en sang der hedder "Arly's theme", og den hører også til i den easy swingende afdeling. Michael synger selv sangen, og her er han virkeligt i sit es. Han får lov til at swinge og croone, som de kun færreste kan gøre ham det efter. Det er også en spændende tekst Michael har skrevet. Denne cd har, som sagt, fokus på dansemusik, og indirekte også på dansk musik, da alle numre er lavet fra bunden, af de ovennævnte folk. Og hvor er det at dansemusikken og den gamle danske sang lever mest af alt i dag? Det er naturligvis hos de mange festmusikere, som weekend efter weekend spiller op til fest rundt om i forsamlingshusene. Det er en af disse usungne helte fra hverdagen, der nu har fået sin egen sang. Arly Deveril er en hæderskronet festmusiker gennem mange år, og som det fremgår af titlen på sangen, så er den tilegnet ham. Men for os der ikke lige kender Arly, så kan den også bare ses, som et hilsen til lignende hårdt arbejdende festmusikere, som vi vel alle kender - og måske ikke altid værdsætter, for det ofte besværlige job de udføre, og den tradition de er med til at holde i live. Michael er jo ikke selv ligefrem festmusiker, men hans egen optræden rundt om i landet, har åbenbart kunnet inspirere ham til denne muntre beskrivelse af en dag i en festmusikeres liv, som jeg syndes er ramt lige på kornet. Om det er den, alligevel lidt melankolske melodi, der gør det, eller det er ren overfortolkning ved jeg ikke, men det er som om, man kan fornemme en vis melankoli mellem linjerne, og det er måske det, der får Arly her til at fremstå som en helt. For han gør alle de her festlige ting, dag ud og dag ind, som om det var det naturligste i verden - som en ægte prof vil gøre - men det må være sin sag, hver dag, at skulle være feststemt - og sikkert ofte for et lidt utaknemligt publikum. Det kan ikke altid være en dans på roser. Måske har Michael også af og til tænkt på sin far, der ganske vist heller ikke var festmusiker, men turneerne rundt om på blokvognene, i hallerne og på kroerne må have haft noget af det samme over sig. Det sidste vers, hvor sangeren kommer hjem til konen efter at have været ude og lege stjerne, og hun venter med pils og sutsko, passer i hvert fald på de historier, man har hørt om Inge Winckler, der altid ventede oppe på Gustav med natmaden. Hvorom alting er, så er det er smuk sang - om et erhverv, som nok kunne trænge til et klap på skulderne. Michael har også fået lov til, at synge en af de andre sange på cd'en: "På en bar i Fuengirola". Her er vi på lidt mere traditionel grund. Det er en romantisk beskrivelse af en ferietur til de varmere himmelstrøg, til en behagelig iørefaldende eksotisk melodi. Ikke helt ulig talrige eksotiske slagere, som Gustav indspillede i sin tid, men det er jo netop også idéen med pladen - at føre de gamle dansemusik traditioner videre. Er det mon ikke, det man kalder en rumba? Resten af sangene på Cd'en synges af Vibe Lauth og Niels Bernhart. Bernhart har tilsyneladende selv fulgt rådet fra titlen, og delt lead vocalerne med de andre. Bernhart synger bl.a. den herlige titel sang, hvis dejlige melodi, man ikke kan undgå at komme i godt humør af. Vibe Lauth står for et par glade pop sange med tekst af selveste Jørgen De Mylius. Nu er jeg ingen mester ud i standart dans, så jeg skal ikke kunne sige om CD'en kan bruges som soundtrack til en danse aften, men det er en hyggelig, og behagelig CD at lytte til. En cd af en type, man ikke troede blev lavet længere. ------------------------------------------------------------------------------------------- Vi tror på kærligheden (2006)
Var vi med "Lad os dele" ude i stilen fra de gode gamle slagere fra 50'erne og 60'erne, så henter den anden CD, der er kommet med Niels Bernhart, Vibe Lauth og Michael Winckler ofte inspiration endnu længere tilbage. Niels Bernhart har igen skrevet alt musikken, og han kan det der, med at skrive melodier, der lyder som om, de kommer fra den gang, hvor de gjorde i gode melodier. Ikke at der ikke skrives godt musik i dag, men et godt rock nummer er unægteligt skrevet på en anden måde. De her melodier lyder virkelig som gamle evergreens, og flere af dem er i bedste revyvise tradition, som man kender det helt tilbage fra 1930'erne og 40'erne. Måske endda længere tilbage? Det er utvivlsomt også meningen med denne CD, der hedder "Vi tror på kærligheden". De 15 sange og viser er skrevet til "Spil dansk dagen", og opført ved en koncert i anledning af denne årlige landsdækkende begivenhed. Der er her, i højere grad end på den første CD, fokus på teksterne, og det er nok også derfor, at flere af dem vækker minder om de klassiske revyviser. Michael Winckler har stået for 3 af teksterne. 2 af disse er gendigtninger af et par af H.C. Andersens populæreste eventyr, som Michael og Niels Bernhart skrev sidste år i anledning af H.C. Andersen året. Noget af en tekstmæssig kraftanstrengelse, og det kunne jo nok have været farligt at røre ved Andersen, men jeg syndes de slipper rigtigt godt fra det - og eventyrene holder som bekendt 100 %. Begge fremføres med indlevelse og energi af Vibe Lauth. Jeg ved ikke, om hun nogensinde har spillet revy, men f.eks. også en munter vise, der hedder "Balladen om den heldige sardin", og den mere tænksomme "Har du husket" fremføre hun i bedste revyskuespiller tradition. Hun gør også god figur på den mere natklubagtige "Måske i morgen". Den tredje sang som Michael har skrevet tekst til, "Elsker du li' som jeg?", får han selv lov til at synge. En smuk kærlighedssang i den gamle revyslager tradition, med en sofistikeret, men lidt besværlig melodi af Niels Bernhart. Michael synger også titelsangen "Vi tror på kærligheden" i duet med Vibe Lauth. Det er en glad og optimistisk sang, i den gode gamle stil. Man kunne nemt have forstillet sig Gustav Winckler og Grethe Klitgård kunne have indspillet denne i sin tid. De resterende sange fremføres af Niels Bernhart selv, og hans hyggelige, fortællende og lidt talende sangstil, er som skabt til disse viser. Han fremføre også de mere humoristiske sange med stor munterhed. En stor del af ovennævnte sange kan også fås på en flot DVD: "Musikken er af...Niels Bernhart" - en koncertoptagelse fra den årlige Spil Dansk dag. Niels Bernhart spiller op med sit store orkester, mens Jørn Hjorting, Vibe Lauth, Michael Winckler og Bernhart selv synger de herlige sange. Det kunne være smukt, hvis Niels Bernhart og hans orkester lavede en hel CD, hvor Michael var solist. Jeg er sikker på Bernhart har skrevet mangt et swingende nummer plus nogle romantiske slagere i tidens løb, som ville kunne fremføres i den helt autentiske crooner stil af Michael Winckler. - ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- Visevershusvalsen (Single 2006) Det er Michael Winckler selv, der har stået for både tekst og musik, til denne muntre vals i den gode gamle "syng med" variete stil. Man kan forstille sig at humøret er i top, når han giver den på Vise vers huset, og et feststemt publikum stemmer i, mens de sidder og nyder en skummende fadøl, tager hinanden under armen og vugger i takt til musikken. Melodien ligger i hvert fald op til det, og den er da også indspillet med vuggende harmonika, så stemningen er ramt lige på kornet. Teksten beskriver meget rammende, og med et glimt i øjet, en glad aften i vise vers huset, som Michael da også kender ganske godt, da han ofte spiller der. Den første gang var helt tilbage i 1970'erne, hvor han spillede guitar for Gustav Winckler, da han optrådte på stedet, med hans viser fra Lp'en "Viser i den gale hals!" ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- Sommerkaravanen/Campingtur (Single 2006)
Lige som i de gode gamle dage, er der to sange på denne single. Det er to glade sommersange af Morten Nilsson, der i sin tid også havde en finger med i spillet ved Michael Wincklers første CD'er. "Sommerkaravanen" kan da også godt i stilen, minde lidt om "Solen, månen og stjernerne" - det store hit fra Michaels første cd. "Sommerkaravanen" er lavet som titelsang til TV4s live udsendelser af samme navn, som blev optaget rundt om i landet på forskellige campingpladser. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- Kvinden i mit liv (Single 2008) ------------------------------------------------------------------------------------------- Lige nu brænder jeg (Single 2008)
------------------------------------------------------------------------------------------- Go jul (Single 2009)
|
Gustav Winckler Logen 1996 |