Nyheder 21.4.2021: Der er en sjov video ude med Michael Winckler, som synger en ny mere munter tekst til den gode gamle countrysang "Shutters and boards" af Larry Finnegan. På dansk hedder sangen "Kærlige knus". Den danske tekst er af Calle Sand. Se videoen på youtube 28.12.2018: Allerede nu kan man booke Michael Winckler til at cronner de hyggelige juleklassikere. Klik her: Julekoncerter 29.7.2018: Sandra Sonne, som er Anniqas assistent, er kommet med nogle oplysninger omkring Anniqa og sangen På et tæppe nær ved stranden, som Gustav Winckler skrev den danske tekst til, og som Michael Winckler også har indspillet: 1977:
Anniqa & Michael Winckler på Memphis Mansion, Randers, i 2017 (Foto: Sandra Sonne) 16.9.2017: 20.8.2017:
Se videoen her: https://youtu.be/u-omSV6iBjQ 29.4.2017: Michael Winckler er tilbage på dansk toppen! Den nye "comeback" single Mild luft på vej er røget direkte ind på Dansk Toppens 6. plads, efter at den blev testet i sidste uge. Faktisk er sangen nogle år gammel. Teksten er af Calle Sand og musikken af Morten Nilsson. Morten Nilsson, der var en god ven af både Calle Sand og Michael Winckler, døde desværre i december sidste år. Derfor har de besluttet sig for at udsende denne sang til minde om ham. Som en sidste hilsen og farvel til en god ven. Sangens tekst er dog også på anden måde interessant, da den har en tvetydighed, som gør den meget passende som Michael Wincklers comeback til dansk toppen. Man kan se en fin video med sangen her: https://www.youtube.com/watch?v=9BROLV1ZjQ0 20.4.2017: Jeg har modtaget
følgende Pressemeddelelse:
2.12.2016: Michael Winckler er tilbage i topform. Jeg var blandt de heldige, der oplevede hans hyggelige juleshow i en godt fyldt Klosterkirke i Horsens søndag den 27.11. kl. 16:00. Sammen med den meget dygtige pianist Martin Jønsson leverede han den ene juleklassiker efter den anden. De startede ud med Nu Tændes 1000 Julelys og kom også forbi flere salmer som En Rose Så Jeg Skyde og Dejlig Er Jorden samt naturligvis Michael Wincklers egen juleindspilning Go jul fra 2009. Men hovedbestanddelen af showet var de elskede julesange, som Michaels far i sin tid var med til at gøre til tidløse klassikere på sin Hvid Jul LP fra 1978. Der var swingende versioner af f.eks. Julemanden Er Kommet Til Byen og Vi Ønsker Jer Alle En Glædelig Jul og herlige crooner versioner af Når Du Ser Et Stjerneskud og naturligvis White Christmas. Juleaftenalfabet fik vi i en medley med Søren Banjomus, og det blev dermed afsløret at melodierne er stort set identiske. Der var også en smuk version af Mel Tormé's The Christmas song. Jeg håber rigtigt mange andre vil få mulighed for at se dette juleshow, som Michael Winckler og Martin Jønsson forhåbentligt vil få mulighed for at optræde med år efter år. Om ikke andet forevigede Østjysk tv seancen.
Michael Winckler og Martin Jønsson i Horsens Klosterkirke 23.2.2014: Michael Winckler skal
medvirke i "En hyldestkoncert til Melodi Grand Prix 1957 - 2014". En "once
in a lifetime" oplevelse, hvor de har samlet så mange af de originale
kunstnere som muligt, til at fremføre deres Grand Prix sang. Gustav Winckler
vandt som bekendt det allerførste Danske Melodi Grand Prix i 1957 med
"Skibet skal sejle i nat", som han sang sammen med Birthe Wilke. Det er
naturligvis denne legendariske sang, som Michael Winckler skal fremføre. Han
er så afgjort den nærmeste til det. Da Birthe Wilke har lagt al sang bag
sig, skal Michael synge duet med Tina Siel. De to har tidligere med held
sunget duetter sammen på cd'en "Winckler synger Winckler". 21.12.2009: Michael Wincklers nye jule single "Go' jul" klare sig godt på Dansktoppen, og ligger for anden uge i træk som nr. 2. 09.10.2009: 3.12.2008: "Kvinden i mit liv" klarede sig flot på dansk toppen og kom op på nr. 4, og lå på listen i de max. 15 uger det kan lade sig gøre! Nu er Michael Winckler klar med et nyt udspil. Jeg har modtaget følgende pressemeddelelse: Pressemeddelelse december 2008 ”LIGE NU BRÆNDER JEG” (Musik & tekst: Michael Klinke/Michael Winckler ). MICHAEL WINCKLER har på sin nye skive allieret sig med det swingende 50/60`er band EDISONS, der med Michael Klinke i front – og ikke mindst med guitarakrobaten Steen Hansen (ex.The Cliffters) som strengevrider – bakker den brændende crooner så blændende op! MICHAEL WINCKLER har indsunget mange iørefaldende hits (Sommerkaravanen, Solen, månen og stjernerne, På et tæppe nær ved stranden m.fl.), og har utallige gange optrådt på tv og i radio. Han er som bekendt søn af den legendariske sanger Gustav Winckler, og har da også med stor succes nyfortolket en perlerække af sin fars bedste evergreens, f.eks. Gem et lille smil til det bli`r gråvejr. MICHAEL WINCKLER – ”Danmarks Lune Crooner” – cruiser land og rige rundt for at underholde live, og lancerede på denne sommers turne sangen om sin brændende kærlighed - Kvinden i mit liv. Dette nummer har han sunget på tv, og det har været flittigt spillet på P4 og toppet mange hitlister! Med den nye single ”LIGE NU BRÆNDER JEG” - beviser han endnu engang, at han har flair for, hvordan en go` sang i et veloplagt dansegroove, skal synges! Kontakt Michael Winckler26.10.2008: Dem der har DAB radio, og kan høre dansk toppen, vil kunne konstatere at det går helt godt for Michael Wincklers "Kvinden i mit liv". Den har nu været på dansk toppen i 8 uger, og ligger i denne uge på nr. 6. 15.8.2008: Se Michael Winckler fremføre helt nye sange Michael Wincklers titelsang til TV programmet "Sommerkaravanen" 2006 blev en rigtig pæn succes, så det er meget naturligt at Michael Winckler igen i år har været en af dem der underholdt i TV programmet. Se klip med Michael Winckler her: mms://streaming.masterpiece.dk/campingferie/MW_Kvinden_i_mit_liv.wmv I programmer præsenterer Michael udover titelsangen en række helt nye sange fra hans hånd. Bl.a. en sej latin/ blues inspireret sang "Kvinden i mit liv", som han har skrevet sammen med Steen Hansen Sangen vil snart blive prøvet på DRs Dansk Top og burde have gode chancer. 12.11.2007: Michael Winckler medvirker med to sange på CD'en fra Tv 2 Charlies populære "Top Charlie" programmer. Den tidligere single om "Sommerkaravanen", og "Gem et lille smil", som Michael sang i den udsendelse han var med i tidligere på året. CD'en sælger eftersigende helt godt. Michael Winckler har også lige afsluttet en vellykket turne med "Syng med Giro 413 favoritterne". 01.2.2007:
"Sommerkaravensen" blev et rigtigt stort hit for Michael Winckler. Den nåede til nr. 2 på DR's Dansk Top og var nr. 18 på listen over de sange der fik flest points på dansktoppen i 2006! 30.1.2007: Så skulle det være ganske vist Michael Wincklers medvirken i Top Charlie vil blive vist d. 10 februar! Der er premiere på Top
Charlie lørdag d. 3 februar kl. 21 på TV2 Charlie. Første program har
Sweethearts, Kim Schwartz og Dario Campeotto på programmet. Den 24 feb. er
gode gamle Teddy Edelmann med. 06.12.2006: Keld Heick er vært for et nyt show med dansk dansemusik på TV2 Charlie Top Charlie er et sprudlende show med dejlig dansk dansemusik, hvor seerne kan fornøje sig med live optræden af toppen af dansk-poppen – både de gyldne evergreens, og helt nye numre, der kæmper om placeringer på Top Charlie listen. Hver uge præsenterer Keld Heick danske kunstnere, der er relevante i forbindelse med hitlisten. Der er både etablerede navne og debutanter på scenen. Fælles for dem alle er, at de tilhører det absolut bedste genren kan tilbyde. Seerne kan i programmet stifte bekendtskab med helt nye numre og få et genhør med en god, gammel kending. Imellem musiknumrene taler Keld Heick med de optrædende kunstnere og nogle af de dansende publikummer. Seerne kan høre underholdende historier fra turnélivet og øvelokalet. Ligesom de kan møde folk, for hvem musikken betyder alt. Showet foregår på Damhuskroen i den store, traditionsrige sal, hvor publikum har mulighed for at danse til deres favoritmelodier. Seerne kan via deres telefon stemme på det nummer, som de ønsker skal avancere på Top Charlie Listen. Når de har sendt en SMS, modtager de en svar SMS med den øjeblikkelige stilling på hitlisten inkl. deres stemme. Listen kan også ses på TV2 Charlies hjemmeside samt tekst-tv. Serien produceres af Easy Film. Vind billetter til Top Charlie! Har du en rigtig god historie at fortælle om dit forhold til danskpoppen? Så kan du vinde billetter til Top Charlie på Damhuskroen. ● Har du oplevet at musikken har haft betydning for dit liv? Knytter der sig en god historie til ’jeres sang’? Mødte du din udkårne på dansegulvet, mens en helt speciel sang blev spillet? Blev den spillet i radioen i samme øjeblik du friede? Eller har I traditioner, der knytter sig til en speciel sang? ● Er du en specielt hengiven fan? Har du fx. fulgt en bestemt kunstner på hele turneen, eller har du specielt mange billeder og plakater? Har du en imponerende samling merchandise? Eller er der en helt særlig grund til idoldyrkelsen? ● Eller har musikken på anden vis haft indflydelse på dit liv? Har du begravet din hund til Teddy Edelmanns Himmelhunden? Er jeres slagsang en af danskpoppens perler? Danser I kædedans, hver gang I hører en særlig sang? Eller har I andre finurlige tiltag, der knytter sig til en bestemt sang? De to bedste historier til hvert program vil blive belønnet med gratis billetter, og under showet vil Keld Heick tale med vinderne om deres historie. Så har du en god danskpop-anekdote at fortælle, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os på charlie@easyfilm.dk Eller ring på tlf. 26 97 45 69 Billetter til showet kan købes her: www.damhuskroen.dk Læs mere om arrangementet på www.tv2/charlie.dk eller på TV2s tekst tv side 333 01.11.2006: Det går rigtigt godt med Michael Wincklers nye single - titelsangen fra tv programmet "Sommerkaravanen". På Dansktopbarameteret ligger den nr. 2 og i sidste uge var den nr. 3 på Dansk Toppen. Michael ønsker iøvrigt også at komme med en berigtigelse. På "Spil Dansk" dagen den 26.10.2006 bragte DK4 udsendelsen "Arven efter Gustav og Thøger". I udsendelse blev der bl.a. snakket om Gustavs melodi "Girls of Copenhagen", og det blev sagt at den ikke er blevet indspillet med Dansk tekst. Det blev den heller ikke i sin tid, men det er den blevet siden hen. For det er netop den melodi der blev til Michaels største hit "Solen, månen, og stjernerne". Den var 15 uger på dansktoppen, og mange af disse var den nr. 1. Ifølge Koda skulle sangen være den mest spillede indenfor populærmusikken, næst efter "Smuk som et stjerneskud"! Så Gustav og Thøgers gamle melodi har også gået sin sejrsgang på dansk. 27.8.2006: Michael Winckler kan igen opleves live i Tivolis Vise Vers Hus 4.9.06. Her optræder han sammen med den næste generation musikalske Wincklere. Jacob Winckler spiller på trommer og piano, og Julie Winckler vil både synge solo og duet med Michael på Den gamle gartners sang! Ved samme lejlighed vil Julie Winckler uropfører sin egen " Solskin eller regn ", til eget klaverakkompagnement. Så der er lagt op til en spændende aften. 18.8.2006:
Michael Winckler er blevet DPA medlem
(Danske populær authorer ), og har lige leveret 2 tekster til Svinninge
revyen.
28.7.2006:
Så er Michael Wincklers nye single på banen. Det drejer sig om de tidligere omtalte glade sommer sange Sommerkaravanen og Campingtur. Begge er af Morten Nilsson der i sin tid også havde en finger med i spillet ved Michaels første CD'er. Sommerkaravanen kan da også i stil minde lidt om Solen, månen og stjernerne - det store hit fra Michaels første cd. Michael arbejder fortsat på at færdiggøre materiale til den længe ventede nye "fullsize" CD. Den skulle kunne være klar i første kvartal 2007. 30.6.2006: Jeg har modtaget følgende pressemeddelelse: MICHAEL WINCKLER SYNGER SOMMERKARAVANEN I GANG….. Fredag den 30. juni 2006 lyder startskuddet for SOMMERKARAVANEN 2006. Dagligt transmitterer DK4 Live TV på campingpladser over hele landet. På ÅBO Camping ved Tversted i Nordjylland synger Michael Winckler for første gang live ’SOMMERKARAVANEN’ en sang skrevet specielt til dette års tur. At være tæt på naturen som campist er ikke nyt for Michael Winckler: ’Allerede som barn var jeg ofte med min far på hans inspirations ture højt oppe i det øde Sverige. Det foregik i telt, med morgenbadning i kolde skovsøer og i det hele taget på primitiv skovmandsmanér. I mit voksenliv har jeg endog også prøvet at være fastligger på min favoritplads ved Glyngøre’, fortæller Michael. Michael Winckler synger udover ’Sommerkaravanen’ også ’Campingtur’, et ’no stress’ nummer, der fortæller om de mentalt healende sider af friluftslivet. Michael Winckler vil udover sin optræden på ÅBO CAMPING være at finde på udvalgte pladser i løbet af turen og slutter turen på Sølager Camping i Hundested d. 9.7.2006. DK4 genudsender Sommerkaravanen i løbet af sommeren.
18.6.2006: Så er der allerede en ny single ude med Michael Winckler. Det drejer sig om "Visevershusvalen". Det er Michael Winckler selv der har stået for både musik og tekst til denne muntre vals i den gode gamle "syng med" variete stil. Man kan forstille sig at humøret er i top, når han giver den på Vise vers huset, og et feststemt publikum stemmer i, mens de sidder og nyder en skummende fadøl, og måske tager hinanden under armen og vugger i takt til musikken. Melodien lægger i hvert fald op til dette, og den er da også indspillet med vuggende harmonika, så stemningen er helt rigtig. Teksten beskriver meget rammende, og med et glimt i øjet en glad aften i vise vers huset, som Michael da også kender ganske godt, da han ofte spiller der. Den første gang var helt tilbage i 70'erne han spillede guitar for Gustav Winckler, da han optrådte på stedet med hans viser fra Lp'en Viser i den gale hals!? 22.5.2006: Som tidligere omtalt medvirker Michael Winckler på hele 2 nye Cd'er sammen med Vibe Lauth, og Niels Bernhart + sidstnævntes orkester. Den første af dem "Lad os dele" er som der står på coveret "dansemusik for voksne". Et meget interessant koncept. De har simpelthen lavet en række indspilninger i de forskellige standartrytmer, som i hvert fald de lidt ældre genrationer kan danse til, mange af yngre årgang vil nok være mere lost. Men med alt det dans der har været i fjernsynet på det sidste, kan det jo være at standart danse får comeback også hos de lidt yngre. Når det nu er danse musik, er der naturligt nok en del rytmisk musik på cd'en, der som helhed fremstår meget behageligt swingende. Det er Niels Bernhart der har skrevet musikken til alle 12 numre, hvoraf de 3 er instrumental indspilninger, mens resten har tekster af rimsmede som Jørn Hjorting, Jørgen De Mylius, Bjarne Lisby, Karen Zubari - og Michael Winckler. Michaels bidrag er en sang der hedder "Arly's theme", og den hører også til i den easy swingende afdeling. Michael synger selv sangen, og her er han virkeligt i sit es, og får lov til at swinge og croone, som de kun færreste kan gøre ham det efter. Det er også en spændende tekst Michael har skrevet. Denne cd har som sagt fokus på danse musik, og indirekte også på dansk musik, da alle numre er lavet fra bunden af de ovennævnte folk. Og hvor er det at danse musikken og den gamle danske sang lever mest af alt i dag? Det er naturligvis hos de mange festmusikkere, som weekend efter weekend spiller op til fest rundt om i forsamlingshusene. Det er en af disse usungne helte fra hverdagen, der nu har fået sin egen sang. Arly Deveril er en hæderskronet festmusiker gennem mange år, og som det fremgår af titlen på sangen, så er den tilegnet ham. Men for os der ikke lige kender Arly, så kan den også bare ses som et hilsen til ligende hårdt arbejdende festmusikkere, som vi vel alle kender, og måske ikke altid værdsætter for det ofte besværlige job de udføre, og den tradition de er med til at holde i live. Michael er jo ikke selv ligefrem festmusikker, men hans egen optræden rundt om i landet har åbenbart kunne inspirere ham til denne muntre beskrivelse af en dag i en festmusikeres liv, som jeg syndes er ramt lige på kornet. Om det er den alligevel lidt melankolske melodi, der gør det, eller det er ren overfortolkning ved jeg ikke, men det er som om man kan fornemme en vis melankoli mellem linjerne, og det er måske det der får Arly her til at fremstå som en helt, for jo han gør alle de her festlige ting, dag ud og dag ind, som om det var det naturligste i verden som en ægte prof vil gøre, men det må være sin sag hver dag, at skulle være feststemt og sikkert ofte for et lidt utaknemligt publikum. Det kan ikke altid være en dans på roser. Måske har Michael også af og til tænkt på sin far, der ganske vist heller ikke var festmusikker, men turnéerne rundt om på blokvognene, haller og kroer må have haft noget af det samme over sig. Det sidste vers hvor sangeren kommer hjem til konen efter at have været ude og lege stjerne, og hun venter med pils og sutsko passer i hvert fald på de historier man har hørt om Inge der altid ventede oppe på Gustav med natmaden. Hvorom alting er så er det er smuk sang om et job, som nok kunne trænge til et klap på skulderne. Michael har også fået lov til at synge en af de andre sange på cd'en: "På en bar i Fuengirola". Her er vi på lidt mere traditionel grund. Det er en romantisk beskrivelse af en ferietur til de varmere himmelstrøg, til en behagelig iørefaldende eksotisk melodi. Ikke helt ulig talrige eksotiske slagere som Gustav indspillede i sin tid, men det er jo netop også ideen med pladen at føre de gamle dansemusik traditioner videre. Er det mon ikke det man kalder en rumba? Resten af sangene på Cd'en synges af Vibe Lauth og Niels Bernhart. Bernhart har tilsyneladende selv fuldt rådet fra titlen, og delt lead vocalerne med de andre. Bernhart synger bl.a. den herlige titel sang, hvis dejlige melodi man ikke kan undgå at komme i godt humør af. Vibe Lauth står for et par glade pop sange af Jørgen De Mylius. Nu er jeg ingen mester ud i standart dans, så jeg skal ikke kunne sige om CD'en kan bruges som soundtrack til en danse aften, men det er en hyggelig, og behagelig CD af en type man ikke troede blev lavet længere. Var vi med "Lad os dele" ude i stilen fra de gode gamle slagere fra 50'erne og 60'erne, så henter den anden CD der er kommet med Niels Bernhart, Vibe Lauth og Michael Winckler ofte inspiration endnu længere tilbage. Niels Bernhart har igen skrevet alt musikken, og han kan bare det der med at skrive melodier, der lyder som om de kommer fra den gang hvor de gjorde i gode melodier. (Ikke at der ikke skrives godt musik i dag, men et godt rock nummer er unægteligt skrevet på en anden måde). De her melodier lyder som gamle evergreens og flere af dem er i bedste revyvise tradition, som man kender det helt tilbage fra 30'erne og 40'erne. Måske endda længere tilbage hvem ved? Det er da også meningen med denne CD der hedder "Vi tror på kærligheden". De 15 sange og viser er skrevet til "Spil dansk dagen", og opført ved en koncert i anledning af denne årlige landsdækkende begivenhed. Der er i højere grad end på den anden CD fokus på teksterne her, og det er da nok også derfor at flere af dem vækker minder om de klassiske revyviser. Michael Winckler har stået for 3 af teksterne. 2 af disse er gendigtninger af et par af H.C. Andersens populæreste eventyr, som Michael og Niels Bernhart skrev sidste år i anledning af H.C. Andersen året. Noget af en tekst mæssig kraftanstrengelse, og det kunne jo nok have været farligt at røre ved Andersen, men jeg syndes de slipper rigtigt godt fra det, og eventyrene holder jo 100 %. Begge fremføres med indlevelse og energi af Vibe Lauth. Jeg ved ikke om hun nogensinde har spillet revy, men f.eks. også en munter vise der hedder "Balladen om den heldige sardin" og den mere tænksomme "Har du husket" fremføre hun i bedste revyskuespiller tradition. Hun gør også god figur på den mere natklub agtige "Måske i morgen". Den tredje sang som Michael har skrevet tekst til "Elsker du li' som jeg?" får han selv lov til at synge. En smuk kærligheds sang i den gamle revyslager tradition, med en sofistikeret, men lidt besværlig melodi af Niels Bernhart. Michael synger også titelsangen "Vi tror på kærligheden". Meget passende i duet med Vibe Lauth. Det er en glad og optimistisk sang i den gode gamle stil. Man kunne nemt have forstillet sig Gustav og Grethe Klitgård kunne have indspillet denne i sin tid. De resterende sange fremføres af Niels Bernhart selv, og hans hyggelige, fortællende og lidt talende sang stil er som skabt til disse viser, og han fremføre også de mere humoristiske sange med stor munterhed. En stor del af ovennævnte sange kan også fåes på en flot DVD "Musikken er af...Niels Bernhart" - en koncertoptagelse fra den årlige Spil Dansk dag. Niels Bernhart spiller op med sit store orkester mens Jørn Hjorting, Vibe Lauth, Michael Winckler og Bernhart selv synger de herlige sange. Det kunne være smukt hvis Niels Bernhart og orkestre lavede en hel CD hvor Michael var solist. Jeg er sikker på Bernhart har skrevet mangt et swingende nummer og nogle romantiske slagere i tidens løb, som ville kunne fremføres i den helt autentiske crooner stil af Michael Winckler.
I lidt af en kontrast til de ovenfor
omtalte CD'er der bevist hylder den gode gamle stil står Michaels nye
single, hvor han synger et par sange skrevet af Poul Vinther. Her har
Michael prøvet kræfter med en lidt mere moderne og rockene stil, end den
"dansk top" stil han ellers er kendt for. Hvis man vil gøre sig håb om at
klare sig på dansk toppen i fremtiden, tror jeg ikke det er nogen dårlig
ide at gå lidt i den retning. De "unge på fyre+" i dag er jo ikke længere
dem der i sin tid voksede op med Gustav Winckler og giro 413. De er alle
vokset op med rock og det er er meget vildere. Der er dog ikke tale om at
Michael har indspillet heavy rock, men specielt "A-siden" "Du sku' ta' at
bli'" er unægtelig i en mere funky stil end ellers, og teksten er da også
lidt mere rå. Noget der faktisk passer Michaels mandige dybe stemme godt.
Han synger den meget overbevisende. Det er Poul Vinther der har skrevet
den gode tekst, der virker som grebet ud af manges hverdag - også melodien
har Vinther stået for. Han har tilsyneladende også lavet det meste af
musikken. For en gangs skyld har Michael også fået mulighed for selv at
spille guitar på pladen. Det kan han som bekendt godt brillere lidt med -
inklusiv el-guitar solo og det hele! Hans autentiske guitar spil kan dog
ikke helt kamuflere, at denne plades akkompagnement mest består keyboards
og programmering. Jeg ved ikke om det bare er mig der er sådan lidt en unplugged freak, men lige så snart jeg hører så tydelige keyboard strygere
m.m så tænker jeg skrabet budget. Det er da også temmelig usportsligt af
mig at bringe det på bane, da de utvivlsomt har haft et beskedent budget
til denne plade. Når jeg alligevel gør det er det fordi det bringer mig
frem til en af mine kæpheste: Ofte tror jeg man bedre ville kunne
kamuflere budgettet ved at indspille med en lille trio af akustiske
instrumenter - der er aldrig nogen der råber skrabet budget efter Tony
Bennett, når han indspiller med en trio. Når det nu er sagt, så må jeg
indrømme at de udnytter de forhånden værende muligheder til det yderste
her, og har fået en ret sej lyd frem, og jeg kan dårligt se "Du sku' ta' at
bli" uden de funky "strygere og horn". Så det kan ikke laves anderledes,
men jeg kan altså ikke helt lade være med at tænke på, hvordan det mon ville lyde
med rigtige horn og strygere - men det er der jo ingen der har råd til i
dag. Ellers havde de utvivlsomt også gjort det.
"B-siden" er ikke helt så sej, det er mere en pop sang af den behagelige type. "I mørke farves alle katte grå", beskriver en aften i den indre by. Michael synger igen godt, og spiller noget herligt akustisk guitar. CD'en er et herligt forfriskende pust i en ny retning for Michael Winckler, og jeg gælder mig meget til at høre hvad der mere kommer ud af Michaels samarbejde med Poul Vinther. Man kan købe Cd'en her: www.vmrecords.dk Michael Winckler er virkelig en travl mand fortiden. Han har også lige indspillet hans egen "Visevershusvalsen". Endnu har jeg dog ingen oplysninger om hvornår vi kan vente at den bliver udgivet, men det skulle være ganske sikkert, at man kan opleve Michael live netop i Tivolis Vise-vers-hus den 19. juni og 3. juli som solist. 20.4.2006:
Det skulle være ganske vist. Michael
Winckler medvirker som sanger og tekstforfatter på en ny udgivelse med
Niels Bernhart`s orkester. Den har release 12.maj, og Michael er
repræsenteret med flere tekster bl.a. H.C. Andersen eventyr! De
bliver sunget af Vibe Lauth.
22.4.2006:
Michael Winckler er cd-aktuel
!
En fed, funky stil er basis for et par
meget overraskende indspilninger med sangeren Michael Winckler. Han er
ikke bleg for at kaste sig ud i noget anderledes materiale med numrene "
Du sku` ta` at bli`" og " I mørke farves alle katte grå ". På det nye
udspil hører man ham også som en glimrende guitarist. Michael Winckler
arbejder videre med flere ideer til et helt album, der produceres af Poul
Vinther.
Man kan købe den nye CD her: www.vmrecords.dk
12.03.2006: Det lykkes desværre heller ikke Michael Winckler at vinde den eftertragtede Danish Music Award denne gang. Det blev the grand old man - Bent Fabric. Man kan sige at han måske nok ikke havde brug for at vinde den, da han som sikkert den eneste i salen den aften, kunne berette om, da han i sin tid vandt en rigtigt grammy i USA, men han har selvfølgelig fortjent alt den hæder og succes der tilsmiler ham. 28.01.2006: Michael Winckler er blevet nomineret til en Danish Music Award (Den danske Grammy!) for årets bedste DanskTop sang. Det er hans indsats på hyldest pladen til Gustav Winckler, der er blevet udvalgt. De andre nominerede er den kanoniserede Bent Fabricius-Bjerre med "Kender du melodien" og Søren Poppe med "Aldrig som før". Så konkurrencen er hård. Men uanset hvad så skal Michael ind og medvirke i det stort anlagte show 11. Marts. Showet vil også blive vist på DR Tv. 30.10.2005: Michael Winckler vil kunne opleves på radioens P4 i programmet station 4 den 1. november mellem kl. 14 og 15. 28.10.2005: Så er den tidligere omtalte CD "En hyldest til Gustav Winckler" på gaden, og man fornemmer straks at der er tale om et kvalitets produkt, hvor alle sejl er sat ind. Alene det at der kører TV reklamer for CD'en taler sit tydelige sprog. Dette er et produkt man tror på. Alle sejl er da også sat ind med "12 af de bedste Gustav Winckler sange sunget af de populæreste Danske kunstnere" samt en spændende tekst i hæftet af musik eksperten over dem alle Jørgen de Mylius, og de enkelte sangeres historier om Gustav. Mylius har ved flere lejligheder udtrykt hvor meget han holder af Gustav og hans musik, og nu har han altså fået lov til at hylde ham på skrift. Rygtet vil vide at den oprindelige plan var at lade diverse rock musikere synge Gustavs sange. Et meget interessant projekt, som nok kunne have givet nogle mere markant anderledes fortolkninger af sangene, og det kunne også være smukt med en blå stempling af Gustav fra den side. For der er utvivlsomt mange rock musikere, der også holder af Gustav. Som producer lavede han en del rock. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig at en god performer som Anders Blichfeldt kunne swinge på en af de gamle Gustav klassikere. At den ide ikke blev til noget skyldes nok den store fare for at falde mellem to stole. Rock publikumet ville måske ikke købe gamle Gustav sange, og dansk top publikumet ville måske ikke bryde sig om alt for vilde og alternative versioner af de gamle klassikere, så man har valgt at køre en mere sikker stil. Man har satset på nogle af Dansk Toppens mest populære og respekterede kunstnere, som her giver nye fortolkninger af arve sølvet, inden for den genre, som de selv til dagligt er med til at føre videre. Nu er jeg jo nok lidt forhånds indtaget, men jeg mener bestemt at et af Cd’ens højde punkter er Michael Wincklers nye version af Jeg vil vente ved telefonen. Helt sikkert en af Gustavs helt store klassikere, men her i et harmonika drevet arrangement i et helt andet tempo og anderledes rytme. Det er måske nok den sang på pladen der er mest anderledes end originalen. Michael Winckler har utvivlsomt mere end nogen anden, følt at der virkelig skulle være tale om en nyfortolkning, for at retfærdig gøre denne indspilning. Michael er altid den første til at tilstå at ingen kan gøre Gustav kunsten efter, men Michael Winckler er vokset meget med opgaven siden han begyndte at synge country og dansk top for ca. 6 år siden. Han har en sikker vokal og har overskud til virkeligt at fortolke orderne. Jeg vil mene at denne indspilninger er noget af det bedste han endnu har sunget på plade. De sidste års mange live optrædener og måske også samarbejdet med Vibe Lauth, har givet ham en rutine, som han naturligt nok ikke havde i den spæde start inden for genren. Og så kan han bare det der med at ramme de her imponerende dybe crooner toner lige som hans far. Jeg håber snart nogen vil producere den længe ventede opfølger til succen "Fra nye vinkler", hvor han selv havde skrevet de fleste sange. Michael synger også med på Den gamle gartners sang med Kirsten Siggaard. Den har også fået et pop løft, som får den til at glide lettere ned i dag. Michael er jo et naturligt valg til at synge en hyldest til hans far, men ellers har de fortrinsvis satset på de store gamle Dansk Top navne, som alle har kendt og arbejdet sammen med Gustav. Birthe Kjær og Keld Heick er efterhånden højt respekteret af de fleste for deres professionalisme og mange TV optrædener i mange forskellige roller. Hun synger den romantiske Det ved du og det ved jeg og han Minderne er skabt af dig i versioner der ikke adskiller sig væsentligt fra de originale. Johnny Reimer er på mange måder en yngre version af Gustav.(Selvom han nu er ældre end Gustav nogensinde blev). Han har indspillet mange populære og berygtede sange i årenes løb, og har også som Gustav gjort sig positivt bemærket som plade producer og talentspejder. Reimer synger en af Gustavs aller bedste sange "Gem et lille smil til det bli'r gråvejr". Et meget naturligt valg, da Reimer allerede har denne sang med på sit repertoire. Når der alligevel er tale om en lidt anderledes fortolkning, så kommer det helt af sig selv, da Reimers sangstil altid er mere inspireret af Elvis end Bing Crosby. Det er almindeligt kendt at Elvis var en stor rock'n'roller og pop sanger. Nogen har også med et vist held argumenteret for at Elvis i bund og grund var en country sanger. Alle tre ting og meget mere er sandt, men man kan tilføje at han også var en crooner. Ikke mindst i mange af filmene crooner Elvis den ene romantiske slager efter den anden, og han kunne snildt have sunget "Gem et lille smil"(Everybody loves somebody). Dean Martin var også en af Elvis store forbilleder, når han croonede. Begynder det at gå op i en højere enhed? Når vi snakker om profer inden for Dansk musik er et godt eksempel også Dario, hvis samarbejde med Gustav bl.a. førte til den meget smukke Du lærte mig at elske. Her har Dario ikke gjort det nemt for sig selv. I det han synger Hvide måge en af Gustavs mest forhadte og udskældte succer, men han klare sig forbavsende flot igennem ved at synge den med en klædelig gnist af ironisk glimt i øjet. Det er som om han siger ja jeg synger den her sang, der helt klart er for meget, men hvad så. Det er jo ikke meningen det skal være social realisme, men bare sjov, og vi kan jo alle sammen synge med på den – og det er bare herligt. Bjørn Tidmand er nok den af de her sangere der har arbejdet tættest og mest sammen med Gustav. Han taler altid meget smukt og hjertevarmt om Gustav, og der er ingen tvivl om at han savner Gustav meget. Bjørn synger Lille kammerat, og her har vi også fat i en af de her rigtigt sentimentale sange, som kan være svære at have med at gøre, selvom de her har givet den lidt ekstra beat. Den oprindelige amerikanske version blev sunget af Al Jolson i en gammel film, og han kunne være uhæmmet rørstrømsk, når han sang om sin Mammy, eller Sonny boy, og her hans Little Pal. Men Jolson slap som regel godt fra det, da man aldrig var i tvivl om han selv var rørt over dette. Ofte sprang tårerne ud af øjnene på ham. Gustav kunne noget af det samme, og jeg indrømmer gerne at jeg altid har holdt meget af at høre Gustav synge Lille kammerat, og nu også Bjørn Tidmand. At Tidmand har valgt netop denne sang kan hænge sammen med at Gustav sang den, så rørende i en af de TV shows de to lavede sammen, og hvis vi skal ud der hvor jeg overfortolker på det kraftigste, så kunne Bjørn Tidmand godt være den lille Kammerat som Gustav sang til, da han måtte her fra alt for tidligt. Gustav var en fader figur for mange af de yngre kunstnere som han hjalp på vej. Er det ikke skønt med sådanne overfortolkninger, som kunstnerne sikkert ikke engang har skænket en tanke, men som vi publikummer pludselig syndes kunne være så smukt. En af de mest succesfulde familier i Dansk toppens historie må utvivlsomt være familien Hansen. Hvem af de to der har haft flest succer er vist efterhånden et godt spørgsmål. Bjørn "Okay" Hansen synger Lidt go' musik (med en herlig rytme fra noget der lyder lidt som Lillers banjo, men sikkert er en rytmeguitar) og sønnike Johnny "Kandis" Hansen har lavet en version af Der er intet der kan få mig til at glemme dig. Begge bestemt nogle af Gustavs bedste sange. Johnnys indspilning har et herlig guitar riff i introen, der indleder denne CD på bedste vis. Man hører straks at der er sat lidt mere beat på de her nye versioner. Johnny Hansen er et naturligt bindeled fra de lidt ældre Dansk Toppere til den nyere generation. Kirsten Siggaard er allerede nævnt. Det er meget naturligt at hun er med, da det er hendes gamle partner Søren Bundgaard, der står for pladens arrangementer sammen med Claus Hassing. Jeg må med skam erkende at jeg stort set intet kender til Kim Schwartz og Thomas Stenberg, men et er sikkert de har her chancen for at fortolke nogle af Gustavs aller bedste sange. Stenberg prøver kræfter med den elegante easy swinger Mens vi går hjem gennem byen. Ikke et hit for Gustav, men en af hans bedste indspilninger. Sangen er ikke væsentligt nyfortolket her. Pianoet fra originalen er bevaret, men der er en lækker trompet solo. Kim Schwartz har fat i en rigtig country klassiker Bag en lukket dør, Gustavs version af Charlie Richs mega hit Behind closed doors. Og her har vi fat i endnu en af mine yndlings kunstnere. Af en eller anden grund bliver jeg ofte tiltrukket af underkendte og mere eller mindre glemte sangere, som jeg prøver at slå et slag for (så sandt så sandt jeg sidder og skriver på en hjemmeside om Gustav Winckler!). Men Charlie Rich er en anden af de her mega talentfulde kunstnere, som syndes fuldstændig glemt, på tros af at han havde mange fantastiske country hits, og efterlader sig en uovertruffen serie indspilninger inden for genre som country, rock'n'roll, gospel, blues, jazz og han havde sågar en periode hvor han var en uovertruffen "white soul stylist"! En fremragende pianist og god komponist! En anden som jeg slet ikke tør begynde på er Bobby Darin, den intelligente crooner, der kunne alt, og kunne det bedre end de fleste. Måske den største entertainer nogensinde! På samme måde overset og med et hav af talenter har vi her i Danmark Gustav, som jeg dog føler at der de senere år er kommet meget mere respekt omkring. Diverse kunstnere indrømmer nu gerne deres gæld til og glæde over Gustavs musik, og denne hyldest er jo også et skridt i retning af en større anerkendelse af at Gustavs muntre musik i den såkaldte lette genre, var god underholdning - og det er jo ikke så ringe endda. En lidt spøgefuld slutning på Cd’en er Skibet skal sejle i nat i duet mellem Birthe Kjær og Jarl-Friis Mikkelsen! Mange kan måske huske at de to sang denne sang for nogle år siden, da de var værter i TV ved det danske melodi grand prix - inklusiv det berømte lange inderlige kys. Nu findes det altså også på CD! I sandhed en ny fortolkning. Når alt det er sagt, så er det jo i den sidste ende et utaknemligt job at skulle synge de sange som Gustav har sunget så uforligneligt. Johnny Reimar siger det meget rigtigt i hæftet: "Man skal være forsigtig med at kalde sig sanger, når man først har hørt Gustav Wincklers stemme". Men de klare det alle fint, og selvom nogen af dem har lidt problemer med rigtigt at få det til at swinge som Gustav kunne (de har ikke lyttet nok til Bing Crosby), så er dette en fin hyldest, som jeg håber vil blive endnu en rigtig stor ”Gustav” succes.
13.10.2005: I dag ville Gustav Winckler være fyldt 80 år, og selvom det er mere end 25 år siden han døde er han langt fra glemt. Hans fødselsdag bliver derfor fejret med flere CD udgivelser. En af dem er, som en hylest plade hvor diverse af vortids populære sangere giver deres fortolkning af de gamle Gustav klassikere. Der i blandt Michael Winckler. Han er jo da også den nærmeste til det. Han har været i studiet sammen med producer Stig Ulrichsen og Ivan Petersen og indspillet en helt ny fortolkning af "Jeg vil vente ved telefonen". Det gik så godt, at de bad Michael om at blive i studiet og også synge med på "Den gamle gartner" i duet med Kirsten Siggaard. Så der er noget at glæde sig til. CD'en udkommer 24.10. Jeg har fået følgende billede og spændende tekst fra pladeselskabet Myway Music:
Nye vinkler på Winckler
Den folkekære sanger Gustav Winckler ville være fyldt 80 år 13. oktober. I den anledning udkommer et hyldestalbum med 12 træffere, sunget af gamle venner og andre Winckler-nydere Af journalist Rie Nielsen Varme, livsglæde og en altgennemstrømmende musikalitet. Sådan husker de fleste af os supersangeren Gustav Winckler, der i årtier glædede et enormt publikum med sin enestående stemme. Desværre døde Gustav Winckler alt for tidligt, nemlig i 1979. I år, nærmere bestemt 13. oktober, ville han være fyldt 80 år. Derfor udkommer der nu et album med titlen ”Hyldest til Gustav Winckler”, hvor 12 danske kunstnere fortolker lige så mange af Gustav Wincklers folkekære melodier. Fortolkerne spænder vidt. Blandt dem er Gustavs søn Michael Winckler og gamle venner og beundrere: Bjørn Tidmand, Keld Heick, Birthe Kjær, Johnny Reimar, Johnny Hansen, Bjørn Hansen, Kirsten Siggaard, Kim Schwartz, Thomas Steenberg og Jarl Friis-Mikkelsen. Der er lagt vægt på, at numrene er nyfortolkninger af gode, gamle Gustav Winckler-sange. Og det er helt i Gustavs ånd, mener sønnen Michael:
- Det ville
ikke give nogen mening at prøve at efterligne min far, og han ville være
helt med på, at vi starter forfra på sange, som han godt kunne lide. Han
havde altid selv fingeren på pulsen med, hvad der rørte sig musikalsk. Og
jeg er sikker på, han ville have sagt: ”Det er godt din lømmel”, fortæller
Michael Winckler, der synger ”Jeg vil vente ved telefonen” på
hyldestalbummet. Bred musiksmagMichael Winckler er gået i sin fars musikalske fodspor og har i dag en karriere som guitarist og sanger. På albummet er han med på to numre. På det andet synger han duet med Kirsten Siggaard i ”Den gamle gartners sang”. Michael Gustav Winckler er overbevist om, at havde hans far levet i dag, var han også fulgt med tiden og havde fundet nye udtryk. - Min far elskede at synge schlagere, men faktisk var han vild med de nye former for musik, der kom frem. Han hørte gerne pigtråd, beat, og den generation af folkesangere, der voksede frem, Cæsar og Trille for eksempel. Derfor var Gustav Winckler heller ikke i tvivl om, at han skulle skaffe billetter, da teenageidolerne The Beatles i 1964 gav koncert i København og året efter, da The Rolling Stones også lagde vejen om ad den danske hovedstad. Ved begge koncerter stod Michael Winckler ved siden af sin far.
- Han var jo
ikke så meget tilstede derhjemme, fordi han næsten altid var ude at optræde.
Til gengæld var jeg ikke ret gammel, da han tog mig med ud første gang. Jeg
begyndte at spille guitar, da jeg var seks år og akkompagnerede ham på
guitar ved koncerter, fra jeg var 16 år. En dansk Bing CrosbyMen selv om Gustav Winckler selv lyttede til alle former for musik, og også selv for eksempel sang jazz med Papa Bues Viking Jazzband, er det schlagerne og dansktopmelodierne, han huskes for. Stemmen gik lige ind. Han var Danmarks svar på sit store forbillede, Bing Crosby. En anden sværvægter i dansk populærmusik, der betrådte de samme scener som Gustav Winckler, nemlig Johnny Reimar siger om den danske crooner: - Man skal være forsigtig med at kalde sig sanger, når man først har hørt Gustav Wincklers stemme. I virkeligheden var han meget tæt på sit eget forbillede, Bing Crosby, og havde fortjent en karriere langt ud over Danmarks grænser. Birthe Kjær husker Winckler både som en rigtig god kollega og en stor sanger:
- Det var
som om, hans stemme ikke havde nogen begrænsning. Han kunne synge i alle
tonearter, så stor var hans spændvidde. Faderfigur for HeickKeld Heick lærte Gustav Winckler at kende i 1967 på en koncertturné. På den tur kom Keld Heick til at opfatte den store sanger nærmest som en faderfigur for de yngre årgange på den musikalske scene. Heick karakteriserer Winckler som en person med et varmt og bredtfavnende væsen: - Det var stjernestunder, når han efter koncerterne dengang i 1967 underholdt os med herlige historier fra sin fantastiske karriere. Og ikke mindst, når han på utallige opfordringer sang ”Im tiefen Keller” med den vidunderlige baryton, som jeg altid vil betragte som en af de smukkeste og stærkeste stemmer nogensinde i dansk populærmusik. Han var og er uerstattelig, mener Keld Heick. Sønnen Michael udtrykker det på denne måde:
- Far havde
jo evnen til at få de forholdsvis simple ord i en schlagertekst til virkelig
at lyde af noget. Han swingede på de rigtige toner, og ingen var i tvivl om,
at det, han sang, kom fra hjertet. GåsehudMichael Winckler har endda oplevet, at Gustav Wincklers stemme gik lige til hjertet lang tid efter farens død. Det skete, da Michael indspillede en duet med sin afdøde far, på samme måde som vi kender det fra Natalie og Nat King Cole. - Det var en stor oplevelse, slår Michael Winckler fast og fortæller:
- Musikken
var fjernet fra indspilningerne, og jeg stod i studiet, alene med min fars
nøgne stemme direkte ind i ørerne gennem høretelefonerne. Da fik jeg
gåsehud, for det var som om, han stod lige ved siden af mig og sang og sagde
alle de kvikke bemærkninger, han kom med mellem numrene. Efter den oplevelse
måtte jeg lige hjem og sunde mig… Respekt!Michael Winckler fremhæver, at trods det faktum, at Gustav Winckler havde et let og hjerteligt sind og en stor humoristisk sans, var han altid ekstremt seriøs og kvalitetsbevidst i sit arbejde. - Han sagde altid til mig: ”du skal have respekt for lortet”. Det havde han. Hvad enten han optrådte for 100 mennesker i et forsamlingshus i fjerde klitrække i Vestjylland eller for 1000 mennesker i Tivolis Koncertsal, var han lige godt forberedt. Han ville altid gøre en god figur. Og det gjorde han. - Det betød så også, at folk elskede ham. Han var altid midtpunkt, hvor han kom frem. Så selv om medaljen også har en bagside, og Michael Winckler måtte dele sin far med stort set hele den danske befolkning, er sønnen ikke et øjeblik i tvivl om, at Gustav Winckler fortjener en hyldestplade. Og altså ikke bare en hyldest, hvor man forsøger at gøre mesteren kunsten efter, men hvor man tvært imod viser ham respekt ved at gøre det på sin egen måde.
- Jeg er
helt sikker på, at hvis han havde oplevet det her, ville han have sagt:
”Respekt sønnike!” Jeg kan lige høre ham sige det, siger Michael Winckler og
ler. ”HYLDEST TIL GUSTAV WINCKLER” 01: Der er intet, der kan få mig til at glemme dig – Johnny Hansen 02: Gem et lille smil til det bli’r gråvejr – Johnny Reimar 03: Lidt go’musik – Bjørn Hansen 04: Det ved du og det ved jeg – Birthe Kjær 05: Mens vi går hjem gennem byen – Thomas Stenberg 06: Hvide måge – Dario Campeotto 07: Bag en lukket dør – Kim Schwartz 08: Jeg vil vente ved telefonen – Michael Winckler 09: Den gamle gartners sang – Kirsten Siggaard og Michael Winckler 10: Minderne er skabt af dig – Keld Heick 11: Lille Kammerat – Bjørn Tidmand
12: Skibet
skal sejle i nat – Birthe Kjær og Jarl Friis-Mikkelsen 28.7.2005: Michael og Vibes nye single overhalet inden om på Dansktoppen. Som tidligere nævnt udkom Michael og Vibes nye duet ”Din for altid” for en månedes tid siden. Men den nåede aldrig, uvist af hvilken grund, at blive testet på Dansktoppen, og nu er det forsent. For en anden version af ”Something Stupid” med Benny Berdino og Søs Fenger er nu pludselig dukket op på dansktoppen!!! Dette er i høj grad synd, da Michael og Vibes har lavet en rigtig god version med en helt ny meget smuk tekst af Vibe Lauth. Benny Berdino har udgivet en hel CD, så man skulle tro der var andre numre derfra som kunne bruges på Dansk toppen, så de ikke lige behøvede at snuppe den ene sang som Michael og Vibe har ude, men det hænger jo nok sammen med at Berdino har fået Søs Fenger til at synge med på denne sang, og hun er jo naturligvis....og forståeligt nok et navn der sælger. Det er jo heller ikke givet at Berdino har været klar over at der allerede var en version på marked. Men det er da frygteligt uheldigt. 24.7.2005: I Winckler fodspor: Mere end 300 mennesker var mødt op til tur med lokal historisk forening "I Wincklers fodspor". Michael Winckler guidede folk gennem Mosede og fortalte anekdoter undervejs fra hans barndom i byen. Turen endte i den gamle have hvor Michael, sammen med Vibe Lauth og Bjørn Tidmand gav nogle Gustav relaterede numre. Michael nød arrangementet meget og beskriver det som en både smuk og bevægende aften. At dømme efter de mange fremmødte lever Gustav, da også fortsat i bedste velgående i mange danskeres hjerter. Forhåbentligt laver lokal historisk forening flere ligende arrangementer. 17.7.2005: Michael og Vibe kan igen opleves live i Tivolis Vise-Vers-hus af dem der er så heldig at være på de kanter 7.september. De vil også synge med Niels Bernhards trio 6. september i Vise-Vers-huset. 5.7.2005: Så er den nye single her! Vibe Lauth& Michael Winckler“Din for altid”
En skøn duet med Vibe Lauth og Michael Winckler er på gaden nu. Det er Vibe Lauth selv der har skrevet en smuk ny dansk tekst til den gamle Sinatra klassiker Something stupid, som Frank Sinatra i sin tid havde stor succes med sammen med datteren Nancy.Michael og Vibe har ramt den samme sofistikerede lyd, som på den gamle plade, og sangmæssigt er de i top form. Nummeret oser af romantik og vellyd, og er som skabt til det musikalske par. Man kan tydeligt høre ærligheden og ikke mindst kærligheden. Hvis man lytter godt efter kan man selvfølgelig godt høre, at de ikke har haft et helt violin orkester lige som Sinatra, men hven har råd til det i vore dage! Den må bestemt kunne blive en hitter på dansk toppen. Man sidder bare tilbage og ønsker at der var en hel cd med nogle flere sange i denne romantiske stil med Michael og Vibe der virkelig klæ'r hinanden. 5.5.2005: Både Michael Winckler og Vibe Lauth medvirker på en smuk støtte plade "Livet går jo videre", til fordel for de katastroferamte børn. Den kan købes forskellige steder eller downloades f.eks. på www.bilka.dk På sangen medvirker også bl.a. Keld og Hilda, Anders Matthesen og Susanne Lana m.fl. Det er Unisef der står for det. Det går godt med den tidligere omtalte "Brosangen". Den ligger på 2. pladsen på Fyenstoppen i øjeblikket. 2.3.2005 Så er den længe ventede CD med børnesange, hvor Michael Winckler medvirker, kommet på gaden. Den er kommet til at hedde ”Friske bananer, sjove dyr – og rim i lange remser....!”. CD’en indeholder 16 helt ny børne sange. Det er den flittige pladeproducer Calle Sand der har skrevet de mange tekster, mens musikken er af Lars Andreasen, Lars Bo Jensen, Robert Langkilde og Ole Steenen. De muntre - og af og til mere tænksomme - sange bliver sunget af en række kendte og mindre kendte sangere. Ud over Michael Winckler er det Torben Lendager, Lei Moe, Stine Findsen, Teddy Edelmann, Jannie Høeg, Ida Langkilde, og Julie Winckler. Indimellem alle sangene er der nogle helt vanvittige versioner af forskellige gamle børnerim med Bertel Abilgaard. Jeg er sikker på børn vil syndes de er sjove, og faktisk har jeg lagt mærke til at børn stadig i vore dage kan en utrolig masse rim uden ad. Man skulle ikke tro det var noget de gik op i længere, men f.eks. min lille niece kan en utrolig masse rim og remser. Om man så kan få børnene til at tage sangene til sig, og købe pladen er jo noget andet. Jeg ved ikke hvordan marked er for sådan noget, eller hvad der ellers kendetegner et børnehit, og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der gør en børne plade god. Men de kommer da rundt ved en del emner på CD’en. Nogen ting børn kan kende fra deres hverdag, nogen ting de kan lære lidt af, og så noget der bare er sjov – så sådan må det skulle være. Men man kunne frygte, at det er svært at konkurrer med alle de musikvideoer de ser på Tv, og sange der har været med i Børne Melodi Grand Prix, og hvad det alt sammen hedder. Måske derfor er sangene lavet så voksne også vil kunne holde ud at høre på det. En af sangene er da også blevet prøvet på Dansk toppen i lørdags. Så på den måde er man nok ude på at remme en ret bred målgruppe. Man må så håbe den ikke falder mellem to stole. Både rim og en del af sange er omhyggeligt krydret med diverse lydeffekter, der understreger det der sker. Ser vi på de 3 sange Michael Winckler synger på pladen, så drejer det sig om ”Harlekin og Columbine”, der handler om de velkendte børne forestillinger i Tivoli. Det er en behagelig pop sang, med en afslappet Michael og lidt velklingende slide guitar. ”Snart er det nat” er en mere munter godnat sang med en række sjove rim, som Michael synger med et glimt i øjet. ”Måske i morgen” er sådan set også en godnat sang, men i en helt anden tungsindig stil, og i lige så høj grad en freds sang: ”Måske i morgen bliver alle venner – måske i morgen er al krig forbi”. Den er sunget i bedste Gustav Winckler cronner stil, og Michael får her luftet bas stemmen. Michael optræder afslappet, professionelt og stadigt mere hjemmevandt ved at indspille plader, og man kan kun håbe på at han snart kan få en ny solo CD klar. Gerne med nogen af hans egen og Calle Sands sange, lige som debuten ”Fra nye vinkler”. En andet glædeligt gensyn er gode gamle Teddy Edelmann, som man vel efterhånden havde opgivet at høre mere nyt fra. Han synger den morsomme ”Jeg er en pekingeser”, som ser verden fra hundens synsvinkel. Man kunne næsten få den tanke at det er ”Himmelhunden” der nu selv er kommet til orde. Teddy synger også ”Lille eller stor”, der er endnu en godnat sang, om det at når det er nat her, er det dag i USA. Noget der også fascinerede mig en del som barn. Lei Moe er vel Danmarks kendteste kor sanger, og hun synger da også kor her, men ud over dette synger hun også solo på 3 af sangene, og hun synger jo godt. Det er da også en af dem hun synger der er blevet prøvet på dansk toppen: ” En maler i Vestergade”. Et sidste navn der ikke kan undgå at springe i øjnene er Julie Winckler. Et navn der må interesseret Gustav Winckler logen, og det er da også ganske vist. Det er Gustavs barnebarn, og jo altså Michael Wincklers datter, der nu også viser evner inden for sangen. Hun sang kor på Michaels hit ”Solen, månen og stjernerne” i sin tid, men er nu blevet 16 år, og har fået sin egen sang. Hun synger ”Kære far og mor”, som er sådan en sang enhver forældre ville elske at høre deres børn synge for dem. Julie går på Sankt Annæ Gymnasium (Sangskolen) som også huser Københavns Drengekor, hvor Gustav Winckler også "stod i lære " under Mogens Wøldige. Så det bliver jo spændende at se om vi har endnu en Wincklersk hitsanger på vej her. Det ville jo være herligt, og det lyder til der er potentiale. 23.2.2005: LIDT MERE GO` MUSIK ! Michael Gustav Winckler beretter om sin far og synger sangene! Sangeren Gustav Winckler kunne have været 80 år d.13.10.05. Hans søn,sangeren/guitaristen Michael Gustav Winckler,vil gerne være med til at markere denne begivenhed,og har derfor udarbejdet et ”musikalsk foredrag”.-Der diskes op med mange,hyggelige anekdoter og oplevelser om den legendariske entertainer.Michael Gustav Winckler,der har stor succes med sin cd ”Winckler synger Winckler”, er jo den nærmeste der rent faktisk kan fortælle om Gustav som privatperson og som far! Dette gør junior på en charmerende og varm måde, krydret med en masse gode sange, som bliver fortolket meget personligt – og dog fornægter de familiære bånd sig næppe! Luk øjnene, lyt og tag på en nostalgisk rejse og nyd ”Gustav” igen ! 25.8.2004: Michael Winckler overraskede den anden dag "Maleren Børge" med et besøg. Michael havde hørt Børge i radioen, hvor han talte om sit venskab med Gustav Winckler og bladrede i sin scrapbog. I bogen dukker der også et fankort op fra Michael Winckler, hvorpå Michael havde skrevet, at han ville kigge forbi en dag, han var på de kanter. "Men det har Michael Winckler jo nok ikke ti' til", udtalte "Den syngende maler" på syngende fynsk. Michael Winckler besluttede at tage fusen på ham, og da han og Vibe et par dage efter var på fyn, for bl.a. at optage noget TV, tog de også turen til Harndrup. Det blev efter sigende til et meget hyggeligt besøg, med gamle minder og nye indfaldsvinkler. Gustav er blevet lagt på hylden for Børges vedkommende, og han tager nu ud med et Sigfred Pedersen show. Børge udtaler dog at han syndes det er dejligt at Michael synger sin fars sange. Michael er jo den nærmeste til at gøre det, og den eneste der virkelig kan. "Maleren" forærede Michael den tidligere nævnte flotte scrapbog. 10.8.04: NYT CD - UDSPIL FRA MICHAEL WINCKLERDet skulle nu være ganske vist "Brosangen" skulle være ude på en cd i forbindelse med Sallingsundbroens jubilæum. Vi har fået følgende øjenvidne beretning fra festlighederne i sidste weekend. "At Michael Winckler er i topform, fik publikum i allerhøjeste grad bevis for, da han leverede et brag af en koncert i ”Kassehuset” ,Glyngøre den 6/8-2004. Frisk og veloplagt lancerede han et nyt singleudspil, ”Brosangen”, som er en rigtig ørehænger. Michael har helt tydeligt fundet sig selv det forløbne år, og er blevet 100 pct. dus med sin stemme og sit udtryk. På det nye nummer viser han sig ydermere som en dygtig guitarist, og trykker et par heftige soli af i det rockede arrangement. – Wincklers fanskare kan se frem til at opleve Michael fra ”rette vinkler”, der , endskønt han hedder Gustav til mellemnavn - helt er sig selv. - og uden sammenligning i branchen." Den tidligere omtalte CD med børnesange lader vente på sig. Sangene er dog optaget, og Cd'erne er vist ved at blive trygt nu. 19.7.04: Et par loge medlemmer var søndag den 18.7. ude på en hyggelig søndagstur til marked i Mausing. Det der lokkede os så langt ud på landet var at Michael Winckler og hans forlovede Vibe Lauth skulle underholde på markeds pladsen. Det var næsten som at være tilbage i de gode gamle dage. Dette var et marked i den gode gamle stil i meget naturskønne omgivelser. Det må have været sådane hyggelige steder Gustav også spredte fest og stemning i sin tid. Det gjorde Michael og Vibe også. I modsætning til de fleste andre omrejsende folkelige musikere idag har de ikke et programmeret keyboard med som spiller al musikken, og kan få næsten enhver til at lyde lige som alle de andre. Michael og Vibe spiller "unplugged" som de sagde. Kun akkompagneret af Michaels swingende guitar spil. Et meget mere personligt udtryk, hvor der også er plads til spontane improvisationer. Michael og Vibe klæ'r hinanden, og man kan ikke undgå at mærke hvor glade de er for hinanden - og tror jeg - også muligheden for at optræde og underholde folk. Vibe synger også rigtigt dejligt, og giver de gamle slagere et nyt og frisk pust, og Michael virker mere og mere scenevant. Det er altså utroligt som han kan lyde som hans far - ikke mindst når man hører ham live. Det er dog ikke kun gamle Gustav succer de optræder med. De havde også stort held med gamle Grethe og Jørgen Ingmann hits og klassikere af Kai Normann Andersen og Bent Fabricius-Bjerre. De havde også nyere ting på programmet. Der var et par af de livligere sange fra Michaels første CD, mere moderne country sange og en helt ny dansk version af "Something Stupid" af Vibe Lauth. Endelig var der også på utallige opfordringer "True love". Den klassiske Bing Crosby/Grace Kelly duet, som mange har hørt Vibe og Michael synge på Tv. Michael og Vibe er en herlig ny duo i dansk musik, og vi må håbe de snart får lavet en CD sammen, så de forhåbentligt for alvor kan blive kendt som musikduo. Man kan for tiden opleve de to hver onsdag i Damhus Tivoli. Her et par billeder fra Mausing. Tak til Dorthe Skovborg for dem.
10.6.2004: Nu kan man ganske lovligt downloade musik hos www.bilka.dk . Der i blandt også Michael Wincklers cd'er "Fra nye vinkler" og "Winckler synger Winckler". Dog kan man sige at i hvert fald sidst nævnte stadig er til at købe rundt omkring - ofte billigere end det er at downloade den. 20.5.04: Michael Winckler har netop været i studiet og indspille ”Brosangen”. Vindersangen om Sallingsundbroen og CD’en med børnesange skulle være på trapperne. For dem der ikke kan vente kan jeg anbefale at man går ud og ser Michael optræde live rundt om i landet. 18.3.2004 Vi har valgt at lade Michael Winckler have hans egen news side, da de aktuelle ting om Michael ligesom druknede lidt i al vores nostalgi omkring Gustav på logens news side. Og det kan vi oveni købet gøre med en rigtig god nyhed. Det skulle være ganske vist, at der meget snart udkommer en ny plade med Michael Winckler. Den skulle komme til Maj. Og endnu en gang har han formået at overraske os. Den nye plade er nemlig med en række helt nyskrevne børnesange! 19.11.2003: Michael Winckler i TV: Hvis man så programmet "Når vi skilles" på DR i går, kunne man opleve Michael Winckler dukke op i Vibe Lauths liv - om ikke på en hvid hest, så da med guitar og sang - og medvirke til at programmet ihvertfald for de to fik en happy ending. Michael virkede som ofte på Tv lidt genert ved det hele, men det er jo kun sympatisk, og jeg er sikker på at de fleste seere, som undertegnede, sad tilbage med håbet om at de to må få det rigtigt godt sammen. I programmet har man gennem 6 afsnit fulgt en række mennesker, der netop er blevet skilt, med der af naturligt følgende vanskeligheder og problemer. Som tidligere omtalt er Michael og Vibe også begyndt at optræde sammen, og i programmet kunne man både se dem øve og optræde i Tivoli - med "True love" - hvad ellers. Lytter man til cd'en "Vibe's blå viol" kan man hører at hun ikke mindst har talent for stemnings fulde ballader, så der skulle være basis for mange romantiske duetter. Vi må håbe der kommer en cd med de to! 14.10.2003 Vibe Lauth & Michael Winckler - Show
Michael Winckler er begyndt at danne par med Vibe Lauth. De har lavet et show som de rejser rundt i landet med. Fokus er på skønne ballader og duetter – nye som gamle - (”Skibet skal sejle i nat”, ”I close my eyes and think of you”, ”True love”, ”Der er tusind skønne sange”, ”Love will keep us together”), m.fl.
Du kan læse mere om Vibe og hvordan man booker dem på hendes hjemmeside
www.vibelauth.dk
25. Maj 2002:
Dele af logen har nu endelig fået oplevet Michael
Winckler live, og vi blev bestemt ikke skuffede. Michael er begyndt at
spille sammen med bassisten og trommeslageren fra Melvis’ gamle band. Sammen
med Michael på guitar, udgør de en særdeles swingende trio. De spillede en
blanding af de gamle Gustav klassikere og de herlige sange fra Michaels
første Lp ”Fra nye vinkler”. Michael lød om muligt endnu mere som Gustav
live, og i tilgift kunne man jo så opleve at han brillerede på guitaren.
Publikum var fest stemt og sang glade med. Ikke mindst Guslingene. Vi kan varmt anbefale folk at tage ud og opleve Michael og gutterne live, hvis i skulle få mulighed for det. 22 Maj 2002: Michael Winckler synger Winckler og country i Tivolis Vise-vers-hus 27 - 29 maj. 28 Mar 2001: Som bekendt vandt Michael Winckler ikke den
eftertragtede Music Award. Den gik som forventet til Kandis. Når det er folk
der via nettet skal afgøre hvilken plade der er bedst, er Kandis næsten
usårlige, da de har en kæmpe fan klub bag sig. Dette er dog ikke ment sådan, at de ikke ville have
vundet, hvis en ekspert jury skulle afgøre udfaldet. Det ville de ganske
givet. Jeg har ikke hørt deres plade, og skal derfor ikke gøre mig klog på
kvaliteten af denne. 30 Jan 2001: Michael Winckler skriver autografer i forbindelse med Danish Music Awards Nominee Party
10 Jan 2001:
Michael Winckler nomineret til
”Danish music award”. Michael Wincklers CD “Winckler synger Winckler” er
blandt de nominerede til årets “Danish Music Awards” for årets bedste dansk
top plade. Det er den fornemme musik pris man tidligere kaldte en ”Grammy”. Michael er oppe mod et par sværvægtere i genren som
Kandis, og Lis og Per. Hvem der vinder afgøres ved en afstemning på
Internettet, så alle har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende.
Det kan jo næppe komme bag på nogen, at vi gerne så en Winckler på sejers
skamlen. Derfor vil vi her med opfordre alle til at gå ind på følgende
adresse:
Gå
ind under afstemning, og årets dansktop udgivelse – og stem på Michael
Winckler, så vil vi være dig evigt taknemlig! 10 Okt. 2000: Michael Winckler siden er opdateret med mere info om hans nye plade.... 3 Okt. 2000: Vi har nu fået bekræftet at pladen ”Winckler synger Winckler” kommer ud 5. oktober. Sony music tror så meget på idéen, at der vil komme TV reklamer for den hele oktober! Så nu skal der nok for alvor komme gang i Winckler interessen igen. Michael Winckler's nye pladen kommer til at indeholde
følgende numre:
MICHAEL
WINCKLER/ Winckler synger Winckler
"Der er intet der kan få
mig til at glemme dig"
GEM ET LILLE SMIL
(Everybody
loves somebody)
m. Gustav Winckler
BAG EN LUKKET DØR
(Behind
closed doors)
DER ER INTET DER KAN FÅ
MIG TIL AT GLEMME DIG
(I get a little
sentimental over you) duet m. Gustav Winckler
DU HAR EN VEN
(You've got a
friend)
LIDT GO' MUSIK
(Les
Musiciens) m.
Gustav Winckler og Bjørn Tidmand
PÅ ET TÆPPE NÆR VED
STRANDEN
(Blanket on the ground)
ÅRHUS
(Jackson)
duet m. Tina
Siel
MINDERNE ER
SKABT AF DIG
(Memories are
made of this)
m. Gustav
Winckler
(Miller/Dehr/Gilkyson/O.Leisner)
JEG VIL VENTE VED
TELEFONEN
(He'll have to go)
HVID JUL
(White
Christmas)
med Gustav
Wincklers amerikanske udgave af "White Christmas" EN HAR MIT HJERTE
(Ray Hopkins/P.Mynte)
SPØRG BLOT DIN MOR
SKIBET SKAL SEJLE I NAT
duet m.
Tina Siel
GÆSTEBOGEN
(Sv.Lundvig/G.Winckler)
INGEN BRYDER
LIVETS CIRKEL
(Will the
circle be unbroken) Det ser lovede ud. Nu må så se hvordan vi finder ud af at vente til den 5. 30 Sep. 2000 Der er rygter om at Michael Winckler 2. oktober udgiver
sit andet album, som efter sigende skulle komme til at hedde ”Winckler
synger Winckler”. Det siger sig selv, at det må være en plade, hvor han
synger sin fars gamle sange. Det siges endda at de har indspillet en duet
med Gustav, hvor Michael ved hjælp af indspilnings teknik, synger duet med
sin afdøde far. Lige som vi kender det med Natalie Cole og Nat King Cole, og
f.eks. Tony Bennett, der synger duet med Billie Holiday mange år efter
dennes død. På den nye plade skulle der også være duetter mellem Michael og Tina Siel, og gode gamle Bjørn Tidmand.
|
Gustav Winckler Logen 1996 |